Helsingør Kommune ønsker med ”Projekt Skole i Bymidten” at skabe en helt ny form for skole. Et potentiale for at nytænke både skolens overordene rammer for læring og skolens fysiske figur fremkommer ved sammenlægningen af de to byskoler: Skolen ved Kongevejen og Helsingør Byskole og samtidig lade Multihal, Musikskole, SFO og klub indgå i helheden.
Til opgaven er valgt en totalrådgiver, Rubow Arkitekter A/S. Totalrådgiveropgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende arkitekt- og ingeniørarbejder i forbindelse med Projekt Skole i Bymidten, nybygning af Multihal, ombygning og renovering af eksisterende bygninger samt etablering af udearealer og trafikale foranstaltninger.
Projektet Skole i Bymidten er opdelt i 4 etaper, der omfatter:
•Etape 1: Musikskole og Udskoling, Multihal samt udearealer på Marienlyst Alle
•Etape 2: Indskoling og faglokaler
•Etape 3: indskoling og SFO
•Etape 4: Administration, mellemtrin og klub
Opgavens udførelse udbydes enten i hovedentreprise eller i op til fire storentrepriser.
Den økonomiske ramme for det fulde projekt (entreprisekontraktsum, teknikerhonorarer, bygherreleverancer m.v.) er estimeret til ca. kr. 291.000.000.
Der foreligger politisk godkendelse af etape 1. De kommende etaper afventer således politisk godkendelse.
Ved nærværende udbud ønsker Helsingør Kommune at indhente tilbud på en kombineret entreprise-/projektansvars-/all-risk-forsikring, der skal dække de ved byggeprojektet involverede parter, herunder entreprenører, underentreprenører, bygherre, rådgivere og underrådgivere på hele Projekt Skole i Bymidte.
Der ønskes således et forsikringscertifikat, der dækker alle forsikringer og alle aktører på Projekt Skole i Bymidte.
Forsikringen skal dække perioden fra projekteringsstart til minimum 5 år efter afleveringen af byggeriet.
Minimumskrav til kombineret entrepriseforsikring:
Dækningsomfang svarende til den samlede entreprisesum, rådgiverhonorarer og byg-herreleverancer på ca. kr. 291.000.000 ekskl. moms.
Forsikringsperiode fra accept af entreprenørernes tilbud til minimum 5 år efter afleverin-gen af byggeriet.
Forsikringen skal omfatte alle arbejder i forbindelse med byggeprojektet, herunder all risk forsikring af entreprisen, all risk forsikring af bygherrens eksisterende bygninger og bygningsanlæg samt ansvarsforsikring.
Minimumskrav til projektansvarsforsikring:
Den forsikrede risiko skal omfatte rådgivningsydelser og bistand ydet i forbindelse med byggeprojektet. Forsikringen skal således dække det erstatningsansvar, som rådgiver måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd, udvist i forbindelse med løsningen af opgaven.
Forsikringsperiode fra projekteringsstart til minimum 5 år efter afleveringen af byggeriet.
Dækningssum for personskade og tingskade kr. 100.000.000 pr. forsikringsbegivenhed, dog kr. 200.000.000 totalt for forsikringens samlede løbetid.
Selvrisikoen må maksimalt udgøre kr. 100.000 pr. forsikringsbegivenhed. Der beregnes ikke selvrisiko ved personskade.
Minimumskrav til erhvervsansvarsforsikring:
Den forsikrede risiko skal omfatte de sikredes erhvervsaktiviteter relateret til byggepro-jektet og udført på eller i umiddelbar geografisk tilknytning til byggeriet. De sikrede parters indbyrdes ansvar skal være dækket af forsikringen.
Dækningssum for person- og tingskade kr. 100.000.000 pr. forsikringsbegivenhed, dog kr. 200.000.000 totalt for forsikringens samlede løbetid.
Selvrisikoen må maksimalt udgøre kr. 100.000 pr. forsikringsbegivenhed. Der beregnes ikke selvrisiko ved personskade.