Interessetilkendegivelse om byggeledelsen og overordnet miljøtilsyn for ”Oprensning af byggegrund samt tilhørende terrænarbejder” på Nyt Akutcenter Viborg

Informasjon

Begrenset prosedyre
24.03.2014 15.27 (GMT+01:00)
01.04.2014 14.00 (GMT+02:00)

Innkjøper

Region Midtjylland Region Midtjylland
Poul Henning Hansen
Olof Palmes Allé 15
8200 Århus N
Danmark

Dato for innlevering er passert

Kort beskrivelse

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven) §§15a-15d annonceres følgende:

Hospitalsenhed Midt, Regionshospital Viborg ønsker bistand byggeledelse og overordnet miljøtilsyn for ”Oprensning af byggegrund samt tilhørende terrænarbejder” på Nyt Akutcenter Viborg.

1. Entreprisearbejderne er første del i forbindelse med Region Midtjyllands opførelse af ca. 22.000 m² tilbygning, som indrettes til nyt akutcenter, placeret syd for det eksisterende Regionshospitalet Viborg.

Entreprisearbejderne består i hovedtræk af rydning og hegnsætning om pladsen, nedbrydning, spunsning, udgravning, bortskaffelse af overskudsjord og forurenet jord, i forskellige forureningsgrader samt etablering og drift af byggepladsen. Grunden har tidligere været anvendt til gasværk, og håndteringen af forurenet jord med kartering på pladsen og ved modtager er en særligt fokuseret opgave.

Rydning består af bortskaffelse af beplantning, opbrydning og bortskaffelse af belægninger, nedbrydning af

betonstøttemure og underjordisk betonstøbt bassin for regnvand, fjernelse af eksisterende forsyningsledninger, som ikke længere er i drift samt opbrydning og fjernelse af tidligere fundamenter fra gasværket. Spunsning foretages med nedpresning af blivende jernspuns for udgravninger.

Udgravninger skal under uvildigt miljøtilsyn foretages efter foreliggende jordhåndteringsplan suppleret af konkret vurdering i samarbejde med byggeledelsen. Der er i jordprøver konstateret jord klassificeret ren,

lettere forurenet og stærkt forurenet, med indhold af olieprodukter, tjærestoffer og metaller samt cyanid.

Der skal forventes brug af værnemidler ved håndtering af stærkt forurenet jord.

Der skal etableres grundvandssænkning og behandling af oppumpet grundvand for olie/benzen og evt.

cyanid.

Jord fra hver forureningskategori skal håndteres særskilt – såvel ved udgravning som ved læsning og transport. Jorden, der hovedsageligt består af fyldjord, skal bortskaffes til godkendt modtager.

Entreprenør skal selv indgå aftaler om bortskaffelsen. I hovedtal er der tale om rydning af ca. 11.500 m2

grund, med udgravning og bortskaffelse af overskudsjord i omfang af ca. 47.000 ton ren jord, ca. 23.000 ton lettere forurenet og ca. 9.500 ton stærkt forurenet jord.

Arbejdet har opstart ultimo maj 2014 og aflevering i november 2014.

2. Totalrådgiver på projektet er et konsortium, Projektgruppen Viborg, bestående af Midtconsult, Sweco, WSP og Aart. Totalrådgiver udfører fagtilsyn.

Som bygherrerådgiver er tilknyttet Arkitema og MOE A/S.

3. Bygherren modtager interessetilkendegivelser fra rådgivere, der ønsker at bistå med byggeledelse, arbejdsmiljøledelse og miljøtilsyn for entreprisen.

4. Bygherren ønsker at indgå aftale med en rådgiver, der har erfaring med tilsvarende opgaver, særlig i forhold til håndtering af stærkt forurenet jord fra gasværksgrunde samt med anlægsarbejder.

En effektiv bemanding af opgaverne som byggeleder, arbejdsmiljøkoordinator og miljøtilsyn vil blive prioriteret.

Rådgiverens ydelser for byggeledelse af ”Oprensning af byggegrund og tilhørende terrænarbejder” omfatter ydelserne vedr. byggeledelse i DANSKE ARK og FRI's ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning af 2012 med de præciseringer og tilføjelser i form af udvidelser af normalydelsen, der supplerende vil fremgår af udbudsmaterialet. Byggelederen forventes at være på pladsen nogle timer dagligt.

Rådgiveren skal varetager funktionen som arbejdsmiljøkoordinator (B) i udførelsesfasen – jf. Danske Ark og FRI’s Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering af juni 2013 med de præciseringer og tilføjelser i form af udvidelser af normalydelsen, der supplerende vil fremgår af udbudsmaterialet.

Miljøtilsynet skal som udgangspunkt komme dagligt på pladsen i hele udførelsesperioden for jordhåndteringen. Miljøtilsynets tilstedeværelse aftales løbene gennem projektet.

Miljøtilsynet skal kunne tilkaldes med 1½ times varsel i hele udførelsesperioden.

5. Erfaring bedes dokumenteret med minimum 3 referencer på tilsvarende opgaver. Kompetence bedes dokumenteret med beskrivelse af den bemanding, der vil kunne stilles til rådighed for opgaven, i form af c.v. for relevante nøglemedarbejdere. Herudover ønskes en kort beskrivelse af organisationens generelle kompetence på området, som støtte for opgaven.

Det vil være muligt at anvende underrådgivere på opgaven, som forpligtende indgår i samarbejdet i form af rådighedserklæringer.

Mercell Norge AS

Del av Mercell-gruppen, en av Europas ledende leverandører av elektroniske anbudsverktøy og informasjon mellom innkjøpere og leverandører i det profesjonelle markedet.

Kontakt oss

Klikk her for å gå til support

+47 21 01 88 00