Markedsdialog om it-understøttelse af Sterilcentralen på OUH

Informasjon

01 - Veiledende kunngjøring
(Ikke tilgjengelig)
02.04.2020 09.31 (GMT+02:00)

Innkjøper

Region Syddanmark Region Syddanmark
Mette Stavnskær
J.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Danmark
29190909

Kort beskrivelse

Region Syddanmark, Odense Universitetshospital (OUH) er i øjeblikket i forberedelsesfasen vedrørende en anskaffelse af it-understøttelse af Sterilcentralen til OUH. Som en del af forberedelsen vil OUH gerne i dialog med markedet. Se nærmere i II.2.4) beskrivelsen af udbuddet. Formålet med markedsdialogen er at få afdækket, om der er potentielle leverandører på markedet, der har interesse i at levere en løsning for it-understøttelse af sterilcentralen for OUH, herunder om leverandørerne har teknisk mulighed for at opfylde OUHs forretningsmæssige behov. Hovedstrukturen, disponering og beskrivelse af servicebyen, sterilcentralen og logistikkonceptet på OUH bygger på et case cart koncept, hvor sterilvarer mellem operationsafdelinger og sterilcentralen ankommer i tide til alle operationer. Konceptet forudsætter således automatisering af sterilcentralen og transporten på OUH. På baggrund af OUHs forretningsmæssige behov er der følgende nødvendige krav til funktionalitet, interoperabilitet, integrationer og implementering af it-understøttelse til sterilcentralen: — Det skal være muligt at spore alle produkter (implantater og LOT numre) i hele sterilcentralen og til patienten — Det skal være muligt at fastlægge niveauet af sporing på bakkeniveau eller enkeltinstrumentniveau med henblik på overholdelse af UDI (Identifikation og mærkning af medicinsk udstyr) — Systemet skal automatisk kunne omsætte en operationsbooking fra Bookplan til en plukkeordre til det automatiske lager — Systemet skal kunne håndtere bestillinger, hjemkald, fordelingsprincipper i automatisk lager og ved pakning af operationsleverancer — Systemet skal kunne håndtere akutte case carts og automatisk genbestilling af disse — Systemet skal kunne håndtere automatisk tilbagekald af case carts i tilfælde af at operationer aflyses eller flyttes — Systemet skal kunne generere et forecast for bestillinger via ILS, der tilsikre høj grad af sikkerhed for at udstyr til operationer er på lager — Systemet skal kunne beregne om udstyr til en operation forventes at være på lager på det planlagte tidspunkt for operationens start (via integration med Bookplan) og aktivt kunne advisere brugeren hvis en operationsleverance fejler — Det skal være muligt automatisk at kunne prioritere udstyr som systemet ved skal anvendes til en operation forud for udstyr som ikke skal anvendes indenfor kort tid — Systemet skal kunne opsamle procesdata fra procesudstyr som vaskemaskiner og autoklaver — Der skal være mulighed for lokationstyring af instrumenter udsendt til opbevaring ved operationsgangen og ved ambulatorier — Der skal være mulighed for lagerstyring ifm. manuelt pluk i det automatiske lager i tilfælde af funktionsfejl i det automatiske lager — Automatisk opdatering af lagerindhold efter manuel indgriben — Systemet skal være implementeret og leveret til ibrugtagning i oktober 2021. For generel information om OUH: http://www.ouh.dk Markedsdialogen foregår skriftligt, og potentielle leverandører deltager ved at fremsende et høringssvar. Høringssvar skal indeholde en redegørelse for, om og hvordan leverandøren ser sig i stand til at it-understøtte OUHs behov for sterilcentralen til OUH. Se nærmere om fremsendelse af høringsvar i II.2.14) yderligere oplysninger. På baggrund af markedsdialogen vil Region Syddanmark udarbejde dokumentation, der opsummerer markedsdialogen. Dokumentationen vil blive gjort tilgængelig på Ethics, jf. link i I.3) kommunikation. Høringssvar skal være skriftlige og udformet på dansk. Fristen for høringssvar er mandag, den 20. april 2020, kl. 23.59. Høringsvar og eventuelle spørgsmål til markedsdialogen skal fremsendes til Mette Stavnskær på [email protected]

Mercell Norge AS

Del av Mercell-gruppen, en av Europas ledende leverandører av elektroniske anbudsverktøy og informasjon mellom innkjøpere og leverandører i det profesjonelle markedet.

Kontakt oss

Klikk her for å gå til support

+47 21 01 88 05