Eesmärk
Profylaksebekendtgørelsen indrykkes af Borup Vandværk A.m.b.A.
Borup Vandværk A.m.b.a. har opnået støtte fra Miljøstyrelsens MUDP fyrtårns pulje til at etablere et fuldskala vandværk til sikring af fremtidig forsyning i lokalområdet med vægt på følgende:
• sikker og kosteffektiv forsyning
• altid rent vand uanset råvandsressourcen, idet mulighed for avanceret rensning etableres
• mulighed for videregående vandbehandling, eksempelvis Blødgøring
• vidtgående brug af digitalisering og automatisering
• mere lokal forankring og samarbejde
• øget miljøkvalitet og renere energiforbrug
• endnu mere fokus på effekt på FNs verdensmål
Det er på nuværende tidspunkt kun muligt at specificere funktionskrav for eksempelvis råhus m.v., der vil blive konkurrenceudsat i takt med behov. Projektet indeholder betydelige udviklingselementer og interaktion mellem disse elementer, som bliver afgørende for fastlæggelse af dimensioner og funktionskrav. Optimering skal ske gennem udvikling, test og re-designs i et iterativt forløb, hvor vidensniveauet øges væsentligt undervejs, særligt i relation til optimal funktionalitet og driftssikkerhed under hensyntagen til digitalisering, teknologisammensætning og interaktion.
Borup Vandværk A.m.b.a., Danske Vandværker og Krüger A/S er nået til enighed om at indgå en OPI-samarbejdsaftale om projektets udviklingselementer baseret på samfinansieret forskning.