✅✅✅ Norite gauti tokią informaciją kas rytą? Užpildykite anketą viršuje spausdami "IŠBANDYTI NEMOKAMAI" ✅✅✅
I forbindelse med Udbud af DWDM-system, jf. reference 324779-2020, blev der indgået en kontrakt mellem Banedanmark og ECI Telecom Ltd om etablering af et DWDM-system, samt efterfølgende support- og vedligehold. Kontrakten blev indgået i overensstemmelse med reglerne i direktiv 2014/25/EU (Forsyningsvirksomhedsdirektivet) med bekendtgørelsesnummer 605598-2020.
Banedanmarks DWDM-system var oprindeligt dimensioneret til primært at fungere som bærertjeneste for det grundlæggende datanetværk i Banedanmarks operationelle IT. Den teknologiske udvikling har medført, at flere tilstødende netværk har behov for at anvende DWDM-systemet. Derudover har kravene fra de tilstødende netværk ændret sig siden design og installation af DWDM-systemet, og der er sket designændringer i både core- og accessnetværk, hvilket stiller yderligere krav til DWDM-systemet. Som en følge heraf er det blevet nødvendigt at ændre i dimensionering og foretage en kapacitetsudvidelse af DWDM-systemet, herunder for at sikre transmissionshastigheden og redundansen i systemet.
Dimensioneringen og kapacitetsudvidelsen af DWDM-systemet består af
supplerende vareleverancer fra den eksisterende leverandør. Disse er nødvendige
for at sikre funktionsdygtigheden og formålet med DWDM-systemet, navnlig at det
skal være basen for hele Banedanmarks signalinfrastruktur, samt for at sikre den
planlagte levetid for systemet. Dimensionsændringen og kapacitetsudvidelsen
består af følgende:
• Udvidelse med 7 ekstra basisnoder til de eksisterende 31, for at sikre tilstrækkelig
kapacitet og redundans
• Supplerende udstyr for at sikre redundans og at transmissionshastigheden i det eksisterende backbonenet kan udvides fra 10 Gb/s til 100 Gb/s
• Yderligere reservedele
DWDM-systemet er et sammenhængende netværk bestående af specialenheder,
som anvender tilpassede kommunikationsprotokoller, inklusive proprietær software
og kildekoder, og hvor der er krav til interoperabilitet mellem såvel systemets
hardware komponenter som software komponenter. Det er derfor alene den
eksisterende leverandør, som kan levere de nødvendige supplerende varer til
udvidelsen af DWDM-systemet.
På den baggrund har Banedanmark indgået et tillæg til den eksisterende kontrakt, om at anskaffe de supplerende vareleverancer fra den eksisterende leverandør med hjemmel i Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 89, stk. 1, litra b. For at sikre gennemsigtighed om ændringen af kontrakten, offentliggjorte Banedanmark en bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed, jf. jf. bekendtgørelsesnummer 728229-2024.
Ændringen medfører en forøgelse af kontraktsummen på i alt 8.660.450 DKK.