Invitation til orienteringsmøde om udbud af hjemmeplejeydelser i Esbjerg Kommune

Information

28-01-2014 09:10 (GMT+01:00)

Indkøber

Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Danmark

Kort beskrivelse

Esbjerg Kommune arbejder på et kommende udbud af hjemmeplejeydelserne personlig hjælp og pleje og hjælp til praktiske opgaver jf. servicelovens § 83. Udbuddet er besluttet af Esbjerg Kommunes byråd i 2013 i forbindelse med, at kommunen vedtog sit budget for 2014.

Om udbuddet

Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med prækvalifikation og forventes annonceret i foråret 2014.

På baggrund af udbuddet vil der blive valgt to private leverandører, der sammen med kommunen skal levere personlig pleje og praktisk hjælp til visiterede borgere på fritvalgsområdet.

Orienteringsmøde

Esbjerg Kommune vil derfor gerne invitere alle potentielle leverandører af hjemmepleje til orienteringsmøde:

Mandag den 10. februar kl. 13.00 - 15.00

Mødelokale 10

Frodesgade 30

6700 Esbjerg

Her vil vi orientere om udbudsprocessen og den valgte udbudsmodel. På mødet vil vi desuden lægge op til en dialog om prækvalifikationen. Vi vil gerne have markedets feedback på de tanker, vi har gjort os om udvælgelseskriterierne. Esbjerg Kommune vil benytte input fra leverandørerne, i den grad de opfattes som relevante og kvalificerende.

Program

- Velkomst

- Baggrund og formål med udbuddet. Gennemgang af udbudsmodel og den videre proces

- Prækvalifikationen – og dialog om udvælgelseskriterierne

Ønsker du at deltage i mødet, beder vi dig venligst tilmelde dig senest onsdag den 5. februar 2014 til Lisbeth Holm på lila@esbjergkommune.dk

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark