Rådnetanksanlæg og slambehandling, Smedeentreprise, Aalborg Renseanlæg Øst

Information

Begrænset udbud
06-01-2014 09:12 (GMT+01:00)
24-01-2014 14:00 (GMT+01:00)

Indkøber

Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Ole Uldael Krogh Pedersen Ole Uldael Krogh Pedersen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Aalborg Forsyning, Kloak A/S annoncerer hermed om prækvalifikation vedrørende:

Smedeentreprise i forbindelse med nyt rådnetanksanlæg og slambehandling på Aalborg Renseanlæg Øst.

Arbejdet omfatter samtlige ydelser i forbindelse med følgende:

• Demontering af eksisterende installationer på rådnetank.

• Levering og installation af komplet rør- og maskininstallation for to rådnetanke, rådnetankskælder og trappetårn.

• Levering og installation af komplet rør- og maskininstallation for kondensatbrønd.

Anlægsarbejdet skal påregnes udført i perioden april 2014 – august 2015.

Interesserede entreprenører gøres opmærksom på, at der vil være en række krav til firmaets økonomiske og tekniske kvalifikationer for at firmaet kan prækvalificeres. I ansøgningsmaterialet skal som minimum vedlægges nedenstående dokumentation vedrørende entreprenørens tekniske og økonomiske formåen:

Tekniske krav:

• Tilbudsgiver skal aflevere en referenceliste for de seneste 5 år, der dokumenter, at denne har grundig erfaring med udførelse af rustfri rørinstallationer for spildevand, slam og biogas på renseanlæg. Der skal for hver reference oplyses kontaktperson hos bygherre og rådgiver.

• Tilbudsgiver skal dokumentere, at denne har fastansat mindst 6 faglærte smede hvoraf mindst 3 har certifikat til svejsning i rustfrit stål og i øvrigt har grundig erfaring med arbejde med rustfrie stålkonstruktioner, herunder rustfrie stålrør.

• Tilbudsgiver skal dokumentere, at denne har montage- og værkstedsfaciliteter, der sikrer at denne kan arbejde med rustfrit stål på en håndværksmæssig forsvarlig måde og uden at der sker sammenblanding med øvrige stålkvaliteter.

• Tilbudsgiver skal dokumentere, at denne råder over kvalificeret personale og/eller under-leverandører til projektstyring i forbindelse med gennemførelse af smedeentreprisen. Der skal som minimum afleveres organisationsdiagram med navn på evt. underleverandører samt navn og CV på den forventede projektleder.

Økonomiske krav:

Generelt skal tilbudsgiver kunne dokumentere, at han har den fornødne økonomiske kapacitet til at gennemføre entreprisen med acceptabel lav risiko for bygherren. Dette sker ved aflevering af følgende dokumentation med tilfredsstillende indhold:

• Revisorpåtegnede regnskaber eller erklæring med min. følgende nøgletal for, om muligt, de seneste 3 regnskabsår: Egenkapital, balance, gæld (kortsigtet og langsigtet gæld), om-sætning, aktiver (omsætnings- og anlægsaktiver) samt indtjening før og efter skat.

• En tro- og loveerklæring på, at tilbudsgiver ikke har ubetalt gæld til det offentlige (i hen-hold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997).

• Tilkendegivelse fra garantistiller (pengeinstitut eller lign.) om, at tilbudsgiver på forlangende kan stille en garanti på kr. 1.500.000,- for smedeentreprisen.

• Dokumentation for gældende professionel ansvarsforsikring inkl. dennes dækningssummer og selvrisiko.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark