Konsulentbistand til estimeringsmodeller.

Information

Begrænset udbud i hasteprocedure
08-01-2014 04:22 (GMT+01:00)

Indkøber

SKAT SKAT
Per Madsen Per Madsen
Østbanegade 123
2100 København
Danmark

Tildelingsinformationer

Regeringen har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg (http://www.skm.dk/public/dokumenter/presse/ejdvurdering-udspil/Faktaark%2003%20-%20Nedsaettelse%20af%20ekspertudvalg.pdf), som skal komme med anbefalinger til en ny vurderingsmodel for ejendomsområdet. Modellen vil danne grundlag for udarbejdelse af nye ejendomsvurderinger for 2015.

Udvalget forventes at blive nedsat i oktober 2013 og skal afslutte sit arbejde senest den 1.6.2014.

Udvalget skal som led i sine overvejelser særskilt belyse følgende:

— Om datagrundlaget kan forbedres generelt – herunder ved at anvende private aktører (ejendomsmæglere, realkreditinstitutter m.v.) som dataleverandører.

— Anvise mulige metoder, der kan anvendes til at vurdere kvaliteten i fremtidige ejendomsvurderinger.

— Vise konsekvenserne af sine forslag i en kvantitativ beregningsmodel baseret på relevante data på ejendomsområdet.

Udvalget skal i øvrigt fremkomme med løsningsforslag, hvis det i forbindelse med arbejdet bliver opmærksom på forhold, som vanskeliggør forbedringer af ejendomsvurderingernes kvalitet.

Som led i udvalgets arbejde skal der udarbejdes en prototype, som kan understøtte udvalgets arbejde ved, at der undervejs kan foretages prøveberegninger af de forskellige anbefalinger, som udvalget arbejder sig hen imod.

Udvalget skal på denne baggrund komme med anbefalinger, der kan forbedre kvaliteten i ejendomsvurderingen af både ejerboliger og erhvervsejendomme.

Anbefalingerne skal kunne implementeres.

Med henblik på at sikre, at udvalget kan løse sin opgave effektivt, ønsker Skatteministeriet konsulentassistance til udvalgets arbejde. Som følge heraf udbydes denne rammekontrakt.

Konsulentopgaver under rammekontrakten vil omfatte bistand til følgende:

1) Tilpasning af database. Der skal tilpasses en database indeholdende de data, der benyttes i den offentlige ejendomsvurdering i dag. (SKAT stiller databasen til rådighed).

2) Indhentning af nye typer data. Efter bestilling fra ekspertudvalget skal der kunne tilføres vurderingsrelevante data til databasen om ejendomme, geografiske områder m.v.

3) Kvalitetssikring af data. Kvaliteten af de data, der indgår i databasen, skal opgøres kvantitativt. Baseret på måleresultaterne skal det kunne estimeres, hvilken betydning fejl i de forskellige datatyper vil have for værdiansættelser beregnet efter forskellige modeller.

4) Udarbejdelse af en kvantitativ beregningsmodel baseret på relevante data på ejendomsområdet, der kan vise konsekvenserne af ekspertudvalgets løbende forslag.

5) Udvikling af estimeringsmodeller. Efter bestilling fra ekspertudvalget skal der udvikles estimeringsmodeller for grund- og ejendomsværdi for forskellige typer ejendomme og evt. forskellige geografiske områder. For alle typer ejendomme vil det være hensigten at udvikle modeller, der kan fungere med mindst mulig manuel sagsbehandling.

6) Afprøvning af estimeringsmodeller. Efter bestilling fra ekspertudvalget skal præcisionen i estimeringsmodellerne afprøves på konkrete ejendomme, typisk ved at måle afvigelsen mellem estimatet og den faktiske kontantpris for den solgte ejendom.

7) Yderligere analyser. Efter bestilling fra ekspertudvalget eller fra sekretariatet skal der ydes bistand til andre analyseopgaver.

8) Udvikling af en prototype, som, på tidspunktet for udvalgets endelige anbefalinger, kan foretage beregninger af udvalgets anbefalinger. Prototypen skal kunne foretage beregninger på baggrund af data i den etablerede database og ved brug af de beregnings- og estimeringsmodeller, som følger af udvalgets anbefalinger. Beregninger m.v. i prototypen skal kunne leveres på en måde, så dde efterfølgende nemt kan omformes og implementeres i den kommende IT-understøttelse af ejendomsvurderingsområdet.

Konsulentopgaverne vil skulle løses i et tæt samarbejde med et antal medarbejdere fra Skatteministeriet/SKAT, og der skal sikres tæt og løbende viden overdragelse mellem konsulenterne og disse.

Konsulentopgaverne iværksættes umiddelbart efter kontraktindgåelse.

Som led i konsulentopgaverne skal der udarbejdes en grundig redegørelse for samt dokumentation af prototypen, som kan stilles til rådighed for SKAT, men også for tilbudsgivere under et eventuelt efterfølgende udbud af et nyt ejendomsvurderingssystem.

Udbuddet gennemføres under forbehold af, at ekspertudvalget nedsættes på grundlag af det udmeldte kommissorium.

Del V: Kontrakttildeling

V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:

28.11.2013

V.2) Oplysninger om tilbud

Antal modtagne bud: 5

V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med

SAS Institute A/S, DANMARK

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark