Adgang til webbaserede retningsgivende dokumenter om praktiske procedurer indenfor sygepleje

Information

20-10-2014 09:35 (GMT+02:00)

Indkøber

Københavns Kommune Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40
2200 København N
Danmark

Kort beskrivelse

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune ønsker at indkøbe webbaseret adgang til kliniske procedurer, der dækker Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder, relevante for målgruppen af ældre borgere med behov for støtte til pleje og omsorg samt sygeleje.

Interesserede potientielle leverandører bedes inden nedenstående deadline tilkendegive deres interesse angående mulighed for at afgive tilbud i en forhandlingsrunde efter deadline.

Der vil ikke efter deadline ske yderligere annoncering af opgaven.

Da der efter EU Udbudsdirektivet er tale om en Bilag II B ydelse, har kommunen alene pligt til at benytte tekniske specifikationer og offentliggøre den indgåede kontrakt, således at kontrakten udelukkende er underlagt EU Udbudsdirektivets artikel 23 og artikel 35, stk 4.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune (SUF) er ca. 9.500 medarbejdere beskæftiget med at levere pleje, omsorgs- og sygeplejeopgaver til ca. 20.000 borgere over 65 år. SUF består af 60 enheder og medarbejderne arbejder på flere forskellige fysiske lokationer herunder i borgers eget hjem. Der er ansat social- og sundhedshjælpere, - assistenter og sygeplejersker.

SUF ønsker at understøtte kvaliteten af indsatserne overfor borgerne ved at give medarbejderne let adgang til kliniske procedurer for sygepleje, således at medarbejderne får præsenteret "bedst tilgængelig viden" om, hvordan indsatser udføres.

Adgangen skal være driftsklar og kunne benyttes af Københavns Kommunes medarbejdere ultimo 2014.

Relevante og dækkende procedurer for den kliniske praksis i syge- og hjemmepleje i SUF:

Af nedenstående fremgår Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder samt eksempler på, hvad der indenfor hvert område er relevant i SUF.

Sygeplejefaglige problemområder:

Eksempler:

-Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living)

-Ernæring: Under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning

-Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. muskler, hår og negle

-Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig for omverdenen

-Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, misbrug og mestring

-Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls

-Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler

-Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse

-Søvn og hvile: Faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile

-Viden og udvikling: Behov for information eller undervisning, helhedsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse

-Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation, diarré

-Medicinhåndtering: Modtagelse af medicin, dispensering, medicinregning, medicinadministration, opbevaring og bortskaffelse, observation af virkning og bivirkning, ansvar.

Det er desuden SUF´s ønske at følgende emne behandles i procedurerne:

-Hygiejne: Generelle procedurer for hygiejne, hygiejne i situationer, hvor der er udbrud af smitsom sygdom, køkken og fødevarehygiejne, rengøring

De sygeplejefaglige procedurer skal være udarbejdet ud fra anerkendte metoder og systematiske arbejdsprocesser (jf. AGREE-instrumentet). Procedurerne bør være udarbejdet af fagspecialister med sygeplejefaglig og medicinsk baggrund. De enkelte sygeplejeprocedurer skal holdes opdateret ud fra nyeste tilgængelige viden på området.

De enkelte sygeplejefaglige procedurer skal som minimum indeholde følgende: Indikationer, mål, hygiejniske pricipper, information til borgeren, gennemførelse af proceduren, observationer, samt referencer til anvendt litteratur.

De sygeplejefaglige procedurer skal være på dansk og overholde dansk lovgivning.

Forventninger til formidling og læring:

De Sundhedsfaglige medarbejdere i SUF arbejder på en række meget forskelligtartede lokaliteter f.eks. på plejecentre, rehabiliteringsenheder, og i borgers eget hjem. Det er SUF´s ønske at få adgang til sygeplejefaglige procedurer som i sin form, layout og opsætning understøtter brug og læring for medarbejdere i en lang række forskellige situationer og på forskellige kompetenceniveauer.

Det er SUF´s ønske, at der er integrerede illustrationer i de enkelte sygeplejefaglige procedurer (eksempelvis billeder eller instruktionsvideoer). Samtidig ønsker SUF e-læring til brug for sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere, eksempelvis i form af uddybende beskrivelser af de enkelte sygeplejefaglige områder eller selvtest.

Deadline: Onsdag d. 29. oktober 2014

Tildelingskriterier:

Pris 40 %

Teknisk løsning 25 %

Kvalitet 35 %

Kontaktpersoner:

Linda Rask Westergaard a32h@suf.kk.dk tlf. 35 30 37 54 eller Signe Tholstrup Bertelsen tlf. 35 30 34 19 zb4v@suf.kk.dk

CPV koder:

Hovedsagligt: Bilag II B ydelser indenfor kategori 25 Sundheds- og socialvæsen, herunder navnlig

85100000-0 Tjenesteydelser indenfor sundhedsvæsenet

85141200-1 Tjenester ydet af sygeplejersker

85141210-4 Hjemmesygepleje

85141220-7 Vejledning ydet af sygeplejersker

85142300-9 Virksomhed indenfor hygiejne

85144100-1 Sygepleje på plejehjem

Og i mindre grad: Bilag II A ydelser indenfor kategori 7 Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, herunder navnlig

72000000-5 It-tjenester. rådgivning, programmeludvikling, internet og support

72212200-1 Udvikling af programmel til netværk, internet og intranet

72212220-7 Udvikling af programmel til internet og intranet

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark