Pulje - Styrket akutberedskab i hele landet

Information

Finder ikke anvendelse
06-10-2022 12:49 (GMT+02:00)
18-11-2022 12:00 (GMT+01:00)

Indkøber

Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Danmark
12070918

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse








Som led i Aftale om en Sundhedsreform i maj 2022 er der afsat midler til initiativet Styrket akutindsats i hele landet.

Midlerne udmøntes i perioden 2022-2026 som en pulje 276,6 mio., hvor regionerne kan søge om varige midler til at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer i de dele af landet, hvor behovet er størst. Hver region skal etablere mindst et nyt akutberedskab – defineret som ambulance, akutlægebil eller akutbil - senest i løbet af 2023, der kan bemandes med relevante kompetencer og udstyr.
Herudover kan regionerne igangsætte projekter, der understøtter hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet i hele landet. Projekterne kan være rettet mod alle elementer det præhospitale patientforløb, herunder alle led i visitationen, kompetenceudvikling og udstyr i bred forstand, herunder telemedicin.
Akutberedskaberne skal være med til at sikre hurtigere og mere sammenhængende behandling af høj kvalitet - uanset hvor i landet, man er bosat.






Formål


Målet med aftalen om styrket akutindsats i hele landet er, at danskere skal kunne forvente hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet, de er bosat. Puljen skal understøtte dette formål ved at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer, i de dele af landet, hvor behovet er størst.
Den styrkede akutindsats er rettet mod både somatik og psykiatri.





Hvem kan søge om midler fra puljen?


Puljen kan søges af regionerne.
Hvad kan der ansøges om støtte til?



Der kan ansøges om midler til følgende:



Styrkelse af akutberedskabet gennem ekstra disponible og bemandede ambulancer, akut-lægebiler eller akutbiler.


Anskaffelse af udstyr, der har en dokumenteret effekt ved diagnosticering og behandling af akutte tilstande.


Lønudgifter til personale (relevante fagpersoner) i det omfang det understøtter puljens strategiske formål (lønudgifter til systematisk udvikling af de faktorer, der er med til at understøtte hurtig behandling ved akutte tilstande i hele landet mv).


Udgifter til kompetenceudvikling (relevante fagpersoner) i det omfang, det understøtter puljens strategiske formål.


Revisionsudgifter.


Der kan ikke ansøges om midler til følgende:


Aktiviteter og lønmidler, der har karakter af almindelig drift, fx husleje og telefon


Udgifter, der afholdes uden for projektperioden



Økonomi


Det samlede beløb, som udmøntes i ansøgningspuljen for perioden 2022-2026, er 276,6 mio. kr.
Der er ikke krav om egenfinansiering.





Finanslovskonto


§16.51.25.
Ansøgningsmaterialer


Frist for ansøgning om midler er den 18. november 2022 kl. 12.00.

Opdateret 04 OKT 2022




Se opslaget her





Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark