Genudbud af applikationsdrift, vedligehold og videreudvikling af Ejendomsregistreringssystem. Markedsdialog

Information

01 - Forhåndsmeddelelse
Finder ikke anvendelse
13-07-2022 09:29 (GMT+02:00)

Indkøber

Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen
Ane Elsnab
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
Danmark

Kort beskrivelse

Ejendomsregistreringssystem (ER-system) i Geodatastyrelsen anvendes til registrering af fast ejendom, som er grundlaget for al ejendomshandel og belåning og for borger-, erhvervs- og myndighedsrettede transaktioner, som anvender ejendomsdata. Systemet indeholder omkring 10 forretningsobjekter, bl.a. Samlet Fast Ejendom (ca 2.5 mio objekter) og Matrikelskel (ca 10 mio objekter). Der bliver årligt registreret op mod 25.000 nye ejendomme og foretaget ca. 50.000 andre ændringer i forretningsobjekterne. Registreringerne foretages af eksterne aktører (primært praktiserende landinspektører), der udarbejder sager i systemets portalløsning, hvorefter styrelsesmedarbejdere behandler sager i systemets sagsbehandlingsløsning. I februar 2015 blev IBM efter EU-udbud tildelt kontrakt om ”Matriklens Udvidelse. Der blev med denne kontrakt arbejdet videre på ”miniMAKS”, som gik i drift i 2008. Systemet er nu i drift med de tilsigtede udvidelser fra 2015. Kontrakten med IBM udløber senest 01.06.2024. GST ønsker at gennemføre en markedsdialog forud for annoncering af genudbuddet, og indkalder derfor interesserede virksomheder til dialog om, hvorledes den kommende anskaffelse bedst gennemføres. Dialogen afholdes i to tempi. I første omgang afholdes der et samlet, virtuelt informationsmøde for alle interesserede virksomheder. Informationsmødet afholdes tirsdag den 16. august 2022 kl. 13.00-14.00. GST vil på mødet informere om det kommende udbuds tidsplan og indhold samt om forløbet og indholdet på de efterfølgende, individuelle dialogmøder. Tilmelding til informationsmødet sker ved fremsendelse af mail til projektleder Ane Elsnab, anels@gst.dk med angivelse af navn på deltagere. Tilmeldingsfrist er senest den 11.08.2022. Efter afholdelse af informationsmødet vil et referat af informationsmødet sammen med præsentationsmateriale fra mødet blive gjort tilgængelig på GST’s hjemmeside www.gst.dk. Her vil også blive offentliggjort de emner og spørgsmål, som ønskes drøftet på de individuelle dialogmøder. I anden omgang afholdes individuelle møder med interesserede virksomheder. Virksomheder, som ønsker at deltage i et individuelt møde, bedes fremsende anmodning herom med følgende oplysninger: 1) Navn på virksomhed 2) Kontaktperson (navn, stilling, mail, tlf.) 3) Erfaring med levering af sammenlignelige ydelser til offentlige myndigheder. Anmodningen fremsendes på mail til anels@gst.dk senest den 18.08.2022. GST forventer at gennemføre et begrænset antal møder med et for markedet repræsentativt udsnit af interesserede virksomheder og forbeholder sig derfor retten til at afvise interesserede virksomheder, såfremt interessen for deltagelse i markedsdialog er uforholdsmæssig stor. Dialogmøderne er planlagt afholdt som virtuelle møder den 24.08. – 25.08.2022 samt 30.08.2022. Virksomheder, som ikke er blevet inviteret, eller som ikke har anmodet herom, har mulighed for at afgive skriftligt input. Procedure herfor vil fremgå af hjemmesiden. Der forligger endnu ikke en beslutning om dato for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse. Datoen angivet i pkt. II.3 er således udelukkende vejledende.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark