Afholdelse af workshop der skal inspirere virksomhederne til at komme vækstparate ud af Covid-19.

Information

102 - Mindre opgaver
Offentligt udbud
11-01-2021 13:32 (GMT+01:00)
22-01-2021 12:00 (GMT+01:00)

Indkøber

S/I Erhvervshus Sjælland // CVR:40084746 S/I Erhvervshus Sjælland // CVR:40084746
Henriette Baun Gautier
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Baggrund

Smv PRO er en virksomhedsrettet, national indsats, som drives af landets seks Erhvervshuse. De seks Erhvervshuse er økonomiske partnere i projektet sammen med Center for Ejerledede Virksomheder på CBS.

Indsatsen er målrettet ejer- og familieledede virksomheder, som ønsker at udvikle sig og derigennem øge værdien af virksomheden. Måske har virksomhedsejeren brug for at kunne fokusere mere på det langsigtede strategiske arbejde og optimering af fx interne processer og markedsføring. Det kan også være, at virksomheden enten overvejer eller står direkte over for et ejer- eller generationsskifte og har behov for at vide, hvordan de griber processen an.

I smv PRO sættes virksomhedens behov i centrum, og videnstilførsel skræddersys til den enkelte virksomheds udfordringer. Derigennem bliver virksomheden fx i stand til at arbejde målrettet og professionelt med velkendte vækstdrivere såsom internationalisering, innovation og digitalisering.

Formålet med eventet er, at dette skal fungere som Covid-19 tiltag til virksomhederne og skal inspirere ejerleder til, hvordan virksomheden kommer vækstparat ud af en periode, hvor højkonjunktur historisk hurtigt vendte til lavkonjunktur. Eventet skal samtidig give de deltagende virksomheder en motiverende indgangsvinkel til at træde ind i projektet smv PRO, hvor virksomhedens output er en konkret og detaljeret plan for udviklingen af virksomheden.

Nedenstående er Erhvervshus Sjællands indledende tanker for, hvordan eventet kan afholdes og skal ses som inspiration til tilbudsgiver for at afgive et kreativt tilbud. Vi ønsker en proces med den valgte leverandør omkring det endelige indhold og den endelige form.

Event - En praktisk tilgang til at komme vækstparat ud af Covid-19

I stedet for at revolutionere markedet, så har mange i stedet brug for at bygge videre på det, som allerede virker. Vi ønsker at afholde en workshop, der har skarpt fokus på simpel og konkret vækst. For os er det afgørende, at leverandøren af workshoppen har særdeles skarpt fokus på enkle og praktiske værktøjer, som hjælper med at justere frem for at forandre forretningsmodellen.

Fokuspunkter på workshop:

•Vækst i virksomheden er ikke noget der kommer af sig selv. Det er en faglig disciplin at skabe rammer og vilkår i virksomheden, så den kan vækste. For at kunne skabe de rammer og vilkår, så skal ejerlederen kende “håndværket” bag at skabe vækst i virksomheden

•Vækst i virksomheden dækker mere end udelukkende et fokus på at sælge mere

•Konkrete anvisninger på hvordan man kan anskue vækst i øjenhøjde med virksomhedens kompetencer. Ejerlederne og medarbejderne er gode til det, de gør i dag – workshoppen skal vise, hvordan de også bliver gode til at tage det næste skridt for både virksomheden og medarbejdere.

•Dagen vil være fokuseret på, hvordan deltagernes hverdag ser ud, når de vender retur til virksomheden. En grundlæggende praktisk tilgang skal vise, hvordan man kan bruge grundelementerne til at få sine ambitioner realiseret. Tilgangen skal for ejerleder- og medarbejdere være realiserbar og eksekverbar.

•Trends i markedet – ressourcer

•Øvelser og sparring

•Praktiske værktøjer

Filer

Navn Størrelse
Udbud event COVID19.pdf 801 KB

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark