Short description
Herlev Kommune udbyder ejendommen matr.nr. 19ai, Herlev, beliggende Herlev Bygade 90, 2730 Herlev
(”Ejendommen”), i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved
salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”Grundsalgsbekendtgørelsen”), med betingelse
om opførelse af boligbebyggelse med eventuelt tilhørende erhverv.
Ejendommen, som udgør det nuværende Herlev Rådhus, vil efter nedrivning stå tom og rummer derfor potentielle
udviklingsmuligheder. Køberen af Ejendommen skal senest, én måned efter byggetilladelsen er givet,
forestå nedrivning af den eksisterende bebyggelse og bortskaffelse/genbrug/deponering af jord og byggematerialer
i overensstemmelse med gældende miljølovgivning og det i købsaftalen, pkt. 3.2, beskrevne.
Herlev Kommune ønsker, at ejendommen udvikles i overensstemmelse med Herlev Kommunes visioner, mål
og retningslinjer for byens udvikling. Udviklingen skal tage udgangspunkt i Herlev Kommunes Forslag til kommuneplan
2023.
Ejendommen har en central placering i Herlev for enden af Herlev Bygade. Rådhusgrunden skal udvikles:
- Som en naturlig afslutning på Herlev Hovedgade og forbindelse til Bymidtens dynamik og funktioner.
- Med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, som fortolker stedets egenart, og hvor arven fra Saxbo kan ses og mærkes.
- Som et varieret og levende boligområde, med bygninger og byrum, der understøtter fællesskab og mødesteder på tværs af generationer.
- Til et bæredygtigt byområde, der integrerer bynatur, regnvandshåndtering og energivenlige løsninger, og med et byggeri der skal kunne bæredygtighedscertificeres til DGNB guld.
Der henvises i det hele til projektbeskrivelsen samt skitseprojektet vedlagt som købsaftalens bilag 8.1(1) og
8.1(2) (udbudsbilag 1). Skitseprogrammet er en uddybning af det Ideoplæg, der vandt konkurrencen for rådhusgrunden
i januar 2023.
Ejendommens tinglyste areal udgør 15.423 m2, heraf vej 0 m2.