Stevns Erhvervsråd og Erhvervshus Sjælland ønsker at skabe et kursusforløb, der styrker robustheden og bundlinjen hos SMV`erne

Informacija apie pirkimą

102 - Minor projects
Atviras konkursas
2023-02-14 16:09 (GMT+02:00)
2023-02-28 13:00 (GMT+02:00)

Informacija apie pirkėją:

S/I Erhvervshus Sjælland // CVR:40084746 S/I Erhvervshus Sjælland // CVR:40084746
Helena Carlsen
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Danija

Pasiūlymų pateikimo terminas praėjo.

Norite gauti panašią informaciją kas rytą? Registruokitės 7 dienų NEMOKAMAI Mercell versijai!

Baggrund

Erhvervshus Sjælland, driver projektet SMV:PRO, der er en del af Virksomhedsprogrammet. Formålet med SMV:Professionalisering (herefter SMV:PRO) er at hjælpe en bred gruppe af virksomheder med ledelse, organisation og strategi, inkl. ejerskifte og generationsskifte. SMV:PRO skal bidrage til at udvikle og løfte SMV´ernes forståelse og erkendelse om egne behov og muligheder for at strømline (professionalisere) bl.a. organisation, strategi og ledelse, finansiering, teknologi, netværk og kompetencebehov.

SMV:PRO giver mulighed for at udvikle eller optimere forretningen eller igangsætte et ejerskifte. Hver deltagervirksomhed får et skræddersyet forløb, så hver virksomhed får netop den viden og de kompetencer, den har behov for, uanset om det handler om strategiudvikling, etablering af en professionel bestyrelse, forretningsoptimering, ejerskifte eller andre forretningsudviklingsbehov, der ikke adresseres i de øvrige spor i Virksomhedsprogrammet.

Den viden, som virksomhederne tilegner sig gennem et professionaliseringsforløb opsamles i en Udviklingsplan, som indeholder konkrete anvisninger op, hvordan virksomheden kommer videre med udviklingsarbejdet efter endt projektdeltagelse. Dette sikrer en forankring af den opnåede viden i virksomhed og bidrager til, at virksomheden fortsætter arbejdet med at forløse sit udviklingspotentiale efter endt projektdeltagelse. Erhvervshus Sjælland leverer skabelonen til Udviklingsplanen.

Efter at have gennemført forløbet, så skal de deltagende virksomheder have oplevet at få tilført professionel ekstern rådgivning og vil derfor være mere åbne for at investere i yderligere ekstern rådgivning og igangsætte nye strategiske tiltag, herunder med finansiering fra de øvrige puljemidler i Virksomhedsprogrammet.

SMV:PRO er en virksomhedsrettet, national indsats, som drives af landets seks Erhvervshuse. De seks Erhvervshuse er økonomiske partnere i projektet sammen med Center for ejerledede virksomheder på CBS. Projekts startdato er 07-09-2022og slutdato er den 31-12-2025.

Indsatsen: Et kursusforløb, der styrker robustheden og bundlinjen hos SMV`erne

Beskrivelsen af opgaven

Erhvervshus Sjælland ønsker at indkøbe hjælp til en indsats, der skal styrke virksomhederne med CVR-nummer i Region Sjælland i deres økonomiforståelse og bundlinje. Arrangementet bliver afholdt i et meget tæt samarbejde med Stevns Erhvervsråd, der har den direkte erhvervsservice overfor både etablerede virksomheder og iværksættere i Stevns Kommune. Stevns Erhvervsråd er en forening stiftet af det private erhvervsliv i Stevns. Stevns Erhvervsråds formål er at styrke erhvervsudviklingen i Stevns Kommune og forbedre vilkårene for det lokale erhvervsliv.

Vi forestiller os, at indsatsen foregår med fysisk fremmøde og i lokaler i Stevns kommune. Oplæg til forløbet forestiller vi os ser ud som nedenstående. Vi er ikke eksperter på dette område, så vi ser gerne input fra tilbudsgiver på, hvordan opgaven kan løses – også selvom den opgaveløsning bryder nedenstående rammer.

Formål med forløbet:

•Afdække hvor robust både økonomisk samt ledelses- og strategimæssigt en virksomhed skal være

•At virksomhederne får afdækket hvilke forretningsområder, der skal fortsætte, fravælges, forstærkes, formindskes, forfølges

•Hjælpe virksomhederne, så de kan bruge deres økonomistyring og nøgletal mere aktivt i deres beslutningsarbejde

•Styrke ejerledernes økonomiforståelse, så de opnår bedre forudsætninger for at træffe de rigtige operationelle og strategiske beslutninger

•Afdække hvad deltagernes ønsker og ambitioner er

•Hjælp til at planlægge/budgettere på et velinformeret og retvisende grundlag

•Virksomhederne får en færdig udfyldt Udviklingsplan for de kommende år. Erhvervshus Sjælland leverer skabelonen

Konceptet:

Konceptet består af 2 hele dage, hvor virksomhederne modtager traditionel undervisning samt forretningsmæssig sparring fra Stevns Erhvervsråd og Erhvervshus Sjælland. Derudover samles deltagerne 1 gang i kvartalet i de efterfølgende 12 måneder - 4 møder. Møderne forestiller vi os har en varighed af 4 timer, hvor deltagerne dels modtager yderligere viden og dels modtager individuel sparring fra underviserne, Stevns Erhvervsråd og Erhvervshus Sjælland.

Det vil blive kommunikeret at det forventes at virksomhederne deltager i hele forløbet. Virksomhederne vil med andre ord ikke kunne melde sig til én dag eller en/flere kvartalsmøder.

Beskrivelse af de to sammenhængende undervisningsdage:

Dag 1:

•Ønsker og ambitioner

•Hvad skal der til for at en virksomhed er robust – økonomisk som ledelses- og strategimæssigt?

•Præsentation af forskellige forretningsmodeller

•Virksomhederne vælger en forretningsmodel

•Virksomhederne tager aktive valg vedr. hvilke forretningsområder, der skal fortsætte, fravælges, forstærkes, formindskes, forfølges

Dag 2:

•Økonomisk overblik, herunder hvilke dele af forretningen er rentabel, hvordan udvikler likviditeten sig? Hvad kan der gøres for at forbedre den? Har ejerleder adgang til de relevante oplysninger, så de svære beslutninger træffes i rette tid mm.

•Effektivitet: hvordan får ejerleder mere for mindre? Ordrestyring, risikominimering. Er der muligheder i ejerleders risici?

•Risikovurdering og risikostyring

•Robusthed over det kommende år: hvad skal der gøres for at virksomhederne kommer i mål med den forretningsplan/Udviklingsplan, som de lavede på dag 1. Virksomhederne skal identificere og nedskrive de tiltag, der vil kunne give virksomheden robusthed over det kommende år. Virksomhederne skal sætte kroner og ører på hvad indsatsen vil koste dem i egen tid, ressourcer og økonomi

De 4 kvartalsmøder over de efterfølgende 12 måneder efter dag 2:

•1. kvartal: Overordnet tema transparens, hvorfor er det vigtigt at være gennemsigtig? Opfølgning på konkrete handlinger fra jeres handlingsplaner fra kurset udarbejdet på dag 1 og dag 2. Opfølgning er i plenum, så alle deltagere og undervisere fungerer som et advisory board

•2. kvartal: Investering og kapitalfremskaffelse/gå i banken/søge investorer. Opfølgning på virksomhedernes konkrete handlingsplaner med fælles advisory board med deltagerne og underviserne

•3. kvartal: Søge sparring via etablering af et advisory board og/eller bestyrelse. Opfølgning på konkret handlingsplan i det fælles advisory board som udgøres af deltagerne og underviserne

•4. kvartal: exit strategi – hvad skal der ske med virksomheden eller ejerleder selv over tid. Opfølgning på konkrete handlingsplaner med fælles advisory board

Mål og succeskriterier for indsatsen

•12 virksomheder deltager mod et deltagergebyr på ca. 2.600 kroner for hele forløbet

•5 virksomheder efterfølgende søger puljemidler til 1:1 rådgivning i Virksomhedsprogrammet (grøn omstilling, digitalisering, eksport, kvalificeret arbejdskraft, ejerskifte, bestyrelse, finansiering mm.)

•At alle deltagende virksomheder gennem kursusforløbet får lagt en nedskreven plan for deres indsatspunkter hjemme i virksomheden efter endt kursusforløb

Hvem er målgruppen?

1.Har dansk CVR-nummer og CVR-nummer tilhørende region Sjælland

2.Har eksisteret i mindst 2 år

3.Har 0-249 ansatte

4.Ikke er primære erhverv (landbrug, fiskeri etc.), NACE-kode 010000 til 099999

5.Er motiveret for at øge virksomhedens konkurrencekraft

6.Har et vækstpotentiale, der kan forløses gennem professionalisering

Formkrav:

Det forventes at tilbudsgiver udarbejder det skriftlige tilbud på dansk og at omfanget af materialet ikke udgør mere end 5 A4-sider ekskl. bilag.

Der skal vedlægges CV for den medarbejder/de medarbejdere, der vil være undervisere på forløbet.

Timepris skal oplyses.

Tidsplan - Hvornår skal indsatsen afvikles:

Vi forestiller os at indsatsen afvikles i april og/eller maj 2023.

Vi forestiller os, at der vil være et opstartsmøde, så leverandør, Stevns Erhvervsråd og Erhvervshuset kan afstemme og samstemme indsatsen.

Tilbudsspecifikation:

Projektet er finansieret dels af EU's Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Fordi der er tale om indkøb med offentlige midler, så laver vi med dette udbud en markedsafdækning med det formål at afdække markedets bud på løsninger på ovenstående beskrevet opgave.

Budgetramme:

64.000,00 kroner eksklusive moms. Udgifter til transport dækkes ikke. Budgetrammen dækker for ét afholdt forløb, men hvis der vises interesse fra virksomhederne for forløbet, vil vi gerne udbyde forløbet i alt 2-3 gange. Tilbudsgiverne skal derfor forholde sig en gentagelse i deres tilbudsmateriale til os samt forholde sig til prisen per stk. samt med mulighed for gentagelse 1-2 gange yderligere.

Erhvervshus Sjælland afholder udgifterne til lokaler samt forplejning samt stiller ressourcer til rådighed til markedsføring.

Både Stevns Erhvervsråd og Erhvervshus Sjælland stiller medarbejdere til rådighed for leverandøren under hele forløbet – både de to sammenhængende undervisningsdage og de 4 kvartalsmøder.

Dokumentai prieinami užsiregistravus

Pavadinimas Dydis
Udbudsmateriale på robusthed og bedre bundlinje_Stevns.pdf 677 KB

Mercell Lithuania UAB

Mercell yra vienas iš Europoje pirmaujančių e-pirkimų sprendimų, kuris suveda pirkėjus ir tiekėjus į vieną erdvę. Čia skelbiami viešieji pirkimai, planuojami viešieji pirkimai, privačių įmonių konkursai ir kita informacija.

Kontaktai

Mercell klientų aptarnavimas

+370 655 3 14 21
Mercell Lithuania UAB | Žirmūnų g. 139, LT-09120 Vilnius, Lietuva