Opgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med:
Tilpasning af lokaler til 0. - 6. klasse på Øhavsskolen, afd. Uglen jf. ny skolestruktur i Faaborg.
Projektet indeholder udarbejdelse af en helhedsplan for hele skolen. Denne helhedsplan skal sikre, at der kan laves en fremtidssikret skolen.
Dog er det væsentligt, at renovering og ombygning sker med blik for de krav, som en moderne folkeskole under ny folkeskolelov skal leve op til, hvor der er langt mindre traditionel tavle undervisning og mere gruppe- og projektarbejde. (se fx KLs publikation Skolens fysiske rammer og Rummetssprog.dk)
Renovering og ombygning af Øhavsskolen afd. Uglen i relation til at blive en moderne skole, som understøtter moderne læringsfællesskaber og et frugtbart læringsmiljø samt tilpasses den nye elevgruppe ifm. skolesammenlægningen i Faaborg, så det bliver tydeligt at skolen er for børn.
Opgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan for skolen, og ud fra helhedsplanen udføres projektet med ombygningen og renovering af skolen.
Der skal bygges med stort fokus på økonomien, i materialer som holder, med lav vedligeholdelse og integration af miljø- og energivenlige løsninger.
En bred og stor brugerinddragelse med flere workshops er ligeledes et tydeligt opdrag.
Der skal lægges vægt på, at renoveringen og ombygningen udføres ud fra tanken om en høj arealoptimering, således, at kvadratmeterne bliver udnyttet optimalt, uden overflødig spildplads.
Projektet skal skabe gode adgangsforhold med fokus på tilgængelighed.
Projektet skal indeholde ADK, AIA og ABA, som bygherre leverance – Indhentning af tilbud, møder med brugerne samt tilsyn på udførelsen.
Udgiften skal være indeholdt i projektet samlede anlægsøkonomi.
Den bygherre bestilte miljøscreening skal indarbejdes og følges i det kommende udbud.
Bygningsreglement 18 (BR 18) forventes at træde i kraft tidligst pr. 1. januar 2018. Der vil efter ikrafttrædelsen være en overgangsperiode på et halvt år, hvor man som bygherre kan vælge at projektere og søge byggetilladelse enten efter BR18 eller efter BR15. I det aktuelle byggeprojekt ønskes byggeriet projekteret og ansøgt efter bestemmelserne i Bygningsreglement 15 (BR15).
Aflevering af byggeriet – Øhavsskolen, afd. Uglen: Primo uge 42, 2020.
Byggeriet skal udføres i flere etaper.