Tidsfristen er overskredet
Region Syddanmark (bygherren) udbyder byggeriet af et parkeringshus nr. 2 til Vejle Sygehus.
Parkeringshusets primære formål er at imødegå det stigende behov for parkering af personbiler hos ambulante patienter og pårørende, da det eksisterende parkeringshus i dag fortrinsvis anvendes som personaleparkering. Det overordnede mål er flest mulige parkeringspladser. Der etableres ikke handicapparkering i selve parkeringshuset, da handicap parkeringspladser er udlagt tættest på hovedindgangen, og vurderes pt. til at have et tilstrækkeligt omfang.
Parkeringshuset opføres primært som præfabrikeret betonelementbyggeri, med en let facade i glas med mindre arealer af murværk. Parkeringshuset etableres som en rotunde forsynet med en spiralparkering, hvor der parkeres radialt med en ydre og en indre parkeringsring.