Der påtænkes anskaffet et automatiseret udstyr til opsætning og prøveforberedelse til Next Generation Sequencing (NGS). Udstyret skal kunne integreres med Illuminas platforme MiSeq og HiSeq1500. Der forventes anskaffet 2 stk. Biomek 4000 fra firmaet Ramcon. Der lægges vægt på at reducere svartiden og øge reproducerbarhed samt øget sikkerhed og kvalitet i de klinisk genetiske analyser. Dette opnås blandt andet ved, at prøveforberedelsen er opdelt i 3 trin: pre-PCR (polymerase chain reaction), post 1. PCR og post 2. PCR. Ved at have processen opdelt i de 3 trin vil risiko for falsk positive screeningsvar for patienterne minimeres. Denne opdeling af processen er afgørende for de meget følsomme analyser, der er under implementering i laboratoriet. Det gælder bl.a. non-invasiv prænatal testing for kromosomfejl, samt cancerdiagnostik og genetiske mosaik sygdomme, hvor kontaminering kan blive et helt afgørende problem. Desuden er det afgørende, at udstyret i hvert trin er fleksibel, hvilket opnås ved at have både enkelt kanal og 8-kanals pipette. Der lægge ligeledes stor vægt på, at udstyret er så fleksibelt, at der vilkårligt kan behandles prøveantal mellem 1 og 8, uden at skulle udføre ekstra beregninger eller programmering. Afdelingen råder i forvejen over en Biomek 3000, som er implementeret til væsentlige trin i proceduren. Det vil være teknisk foreneligt med det allerede anskaffede udstyr, at anskaffe Biomek 4000. Brug af samme protokoller samt afdelingens erfaring med denne platform vil være afgørende for at kunne fastholde og forbedre patientsikkerheden ved analyseproduktionen.