ESA-Projektet omfattende et integreret desktop-virtualiserings- og Single-Sign-on-system, der gennemføres som et LEAD-projekt under Region Syddanmark. LEAD betyder, at der er tale om et regionalt dækkende projekt gældende for alle regionens 5 sygehusenheder Odense Universitetshospital, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland, Psykiatrien og Sygehus Lillebælt med implementeringsstart på Sygehus Lillebælt.
Hovedformålet med dette ESA-Projekt er, at formindske klinikernes spildtid omkring start og afslutning af deres applikationer på PC-arbejdsstationerne samt ind- og udlogning på selve maskinen. Derudover er formålet, at opnå en række sikkerhedsmæssige og organisatoriske gevinster. ESA-Projektet omfatter levering, installation, implementering og drift af et komplet sammenhængende system, herunder:
Driftssystem:
— Integreret desktopvirtualiserings- og Single-Sign-on-system for 5 000 samtidige brugere,
— Implementering af flest mulig af sygehusenes applikationer og programmer på den virtuelle platform,
— Implementering af Single Sign-on mod 25-30 systemer,
— Produktionsfacilitet for interfaces til kliniske systemer.
Udviklingssystem:
— Komplet systemløsning skaleret for udvikling og test,
— Database for godkendte tillægsløsninger.
Derudover omfatter opgaven følgende ad hoc ydelser:
i) Rådgivningsydelser, herunder Microsoft LAR-rådgivning,
ii) Projektledelse,
iii) Programudviklingsydelser, og,
iv) optioner angivet under pkt. II.2.2.
Projektet forventes gennemført som et agilt udviklingsprojekt med udgangspunkt i standardløsninger og et efterfølgende kort (forventet 6 måneder) fælles udviklingsforløb af den nødvendige tillægsfunktionalitet og tilhørende optimeringer. Fokus vil være på forretningens gevinster og brugernes behov, hvilket belyses i User Stories snarere end en detaljeret teknisk specifikation.
Kontrakten forventes underskrevet inden den 1.12.2012 og levering af hardware og software inden udgangen af december 2012, hvorefter de egentlige installations- og implementeringsarbejder forventes gennemført inden udgangen af 2013. Fra 1. kvartal 2013 og løbende til ultimo 2014 skal der være konstant overvågning, drift og vedligehold af den samlede løsning.
Den afsatte tidsplan nødvendiggør en faseopdelt idriftsættelse på ugebasis i afdelingerne. For at imødekomme dette behov er det nødvendigt, at der kan køres helt uafhængige forløb for udvikling, uddannelse og drift.
Regionens infrastruktur bygger på 2 datacentre plus en række lokale serverrum. Som udgangspunkt forventes de leverede systemer at skulle stå i et eller flere af regionens datacentre. Regionen er midt i en konkurrenceudsættelse af drift af datacentre, serverehardware og tilhørende operativsystemer, så infrastruktursituationen kan skifte undervejs i projektet. Leverandøren skal ikke tage højde for sådanne ekstraordinære ændringer.
Del V: Kontrakttildeling
V.1) Dato for beslutningen om kontrakttildeling:
18.12.2012
V.2) Oplysninger om tilbud
Antal modtagne bud: 5
V.3) Navn og adresse på den økonomiske aktør, som der er truffet afgørelse om at indgå kontrakt med
Telefon: Internetadresse: KMD A/S, Niels Bohr Alle 185, 5220 Odense SØ, DANMARK +45 44601000, www.kmd.dk