Kort beskrivelse
Døgnplejen i Frederikssund vil gerne sikre en optimal udnyttelse af medarbejderressourcer og økonomi i den samlede døgnpleje. Optimal ruteplanlægning er et bærende element i dette, da det sikrer mere tid hos borgerne og mindre tid på vejene.
I Frederikssund Kommune hænger optimering af ruteplanlægning sammen med antallet af biler og cykler samt placeringen og udnyttelsesgraden af disse. Frederikssund Kommunes døgnpleje råder over 75 biler og et mindre antal cykler. Et system til automatisering og optimering af ruteplanlægningen bør derfor kunne medvirke til flere grader af optimering af medarbejdernes tid.