Projekt Udvikling af Destination Fyn – Facilitator til implementering af kommunikationsstrategi

Information

Open procedure
9/18/2014 12:06 PM (GMT+02:00)
9/26/2014 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Udvikling Fyn A/S Udvikling Fyn A/S
Anne Høyby Anne Høyby
Forskerparken 10
5230 Odense M
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Projektet ”Udvikling af Destination Fyn” er et EU-projekt, der løber frem til udgangen af 2014.

Projektet har til formål at:

1.Skabe temabaseret produktudvikling under brandplatformen– ”Eventyret Fyn”, der har fokus på fire emner: H. C. Andersen – Havet – Haven – Historien.

2.Modernisere og udbygge det fynske service-modtage apparat

3.Lægge fundamentet for et egentligt Destination Management Organisation, der kan varetage den fynske turisme fremover.

I relation til projektet er skabt brand-platformen ”Eventyret Fyn”. For at få dette brand bedst muligt integreret i al kommunikation ønsker vi gennemførelse af forløb med facilitator, der sikrer implementering af brand og kommunikation. Et arbejde der bygger ovenpå en allerede vedtaget brandplatform. Se: http://www.visitfyn.dk/erhverv-partner/markedsfoering/brandplatform-eventyret-fyn

Visionen for Destination Fyn

I relation til ovenstående projekt er skabt følgende vision:

”Fyn er Nordeuropas foretrukne destination for aktive livsnydere, der rejser efter følelsen af at opleve nye eventyr et autentisk sted, hvor der er trygt og hyggeligt. Fyns kvalitetsoplevelser langs kyster, i øhavet og i købstæderne er en ferie værd i en stor del af året. Det er her det sjove eventyr væk fra hverdagen begynder.”

Mål og proces

Målet med dette udbud er at tage det eksisterende brand videre. Eventyret Fyn skal have en skarpere profil, og vi ønsker at løfte denne opgave gennem to workshopforløb:

1.Workshopforløb for medarbejdere

Metoden er valgt for at sikre størst muligt ejerskab. Vi ønsker et forløb, der kombinerer strategisk udvikling koblet med praktisk ”værkstøjstræning”.

Kommunikationsstrategien skal bygge på følgende:

1.Skabe en kommunikationsstrategi, der bygger på den eksisterende brand-platform

2.Udvikle 10 dogmer for kommunikation. Dogmer i relation til f.eks. fotos, film og tekst..

I dette udbud søges konsulent, der tager rolle som inspirator, mødeleder og indpisker.

Medarbejdere fra Udvikling Fyn Oplevelsesøkonomi medarbejdere arbejder sammen med konsulent og formulerer strategien. Workshoppen skal indeholde strategisk udvikling i plenum og case-udvikling i grupper.

Ønsker til cases:

A.Content manual, der har særligt fokus på at

Udvikle skræddersyet indhold, så vi altid leverer historier, som vores gæster vil involvere sig i. Ikke historier, vi ønsker at fortælle.

Skabe skræddersyet indhold, der følger gæstens informationsmønstre (interesse før destination)

Sikre at omtale fører til konvertering.

Sikre snitflader mellem indhold skabt af os – og indhold/viden skabt af andre.

B.Fokus på indhold til nyhedsbreve rettet mod turister og rettet mod partnere. (Ubivox systemet. Tilmelding via www.visitfyn.dk)

C Fokus på udvikling af indhold til sociale medier. Fx Facebook som medie overfor fynske ambassadører i ind og udland.

2.Workshopforløb for interessentgrupper (kommuner)

Under brandplatformen Eventyret Fyn ønsker vi at hjælpe interessenter, som fx fynske turistbureauer, med at skabe deres ”subbrand”. Dvs. at de skal finde deres identitet, der kobler sig op til Fyns samlede brand, men som også giver dem en egen identitet, der er bundet op på det særlige for deres område. Det kan være fx Historie, Havet, HC Andersen eller Haven. Dette bygger videre på et allerede fastlagt brand, og vi ønsker at gennemføre en række 1-dagsworkshops med typisk 5 udvalgte nøglepersoner, og hvor output for dagen er et eget subbrand og konkrete grafiske elementer. Dvs. at ønsket er at gennemføre ens workshops i flere byer, der dog tager hensyn til lokale tilpasninger.

Files (click "Show interest" to get access)

Name Size
Udbud_komm strategi bud_endelig.pdf 118 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00