Udbud af drift af kantine på Københavns Universitet, fællesadministrationen, Nørregade 10, 1017 København K.
Fællesadministrationen er en serviceorganisation for hele Københavns Universitet, der udfører administrative opgaver for hele universitetet. Derudover varetages rådgivnings- og sekretariatsopgaver for rektoratet, bestyrelsen, hovedsamarbejdsudvalget og de rektorale udvalg.
Opgaven omfatter almindelig personalekantinedrift samt omfattende mødeforplejning, kursists- og arrangementsvirksomhed, herunder servicering på restaurations niveau (tallerkenservering), også udover normal arbejdstid.
Det samlede kundeunderlag er pt. ca. 400 medarbejdere og derudover er der ca. 900 halvdags og 1.400 heldagskursister og en omfattende arrangements- og konference aktivitet.
Der prækvalificeres 6 tilbudsgivere.
Ordregiver afgiver ikke kontrolbud.
Tilbud skal udarbejdes under hensyn til gældende regler, herunder Finansministeriets Budgetvejledning, afsnit 2.4.15 kantiner.
Dette udbud gennemføres elektronisk via Dansk Servicerådgivnings portal for elektronisk tilbudsafgivelse i EUS Complete Tender Management (CTM Systemet) på https://www.eu-supply.com/dsr.asp.
Den ansøgende virksomhed skal selv tilmelde sig udbuddet og ansøge om prækvalifikation til udbuddet via CTM Systemet. Kun ansøgninger modtaget via CTM Systemet vil komme i betragtning til prækvalifikation.
Såfremt den ansøgende virksomhed ikke allerede er registreret i CTM systemet, skal dette gøres via hjemmesiden https://www.eu-supply.com/dsr.asp. Registrering i CTM systemet er gratis. Når der er logget på CTM Systemet, skal der klikkes på linket "Offentliggjorte udbud" og det konkrete udbud findes. Der fås adgang til udbuddet ved at trykke på knappen "Accepter". Når udbuddet er valgt, skal der besvares en række spørgsmål/vedhæftes relevante dokumenter inden ansøgningsfristen for at kunne fremsende ansøgning om prækvalifikation.