Annoncering - Strategisk rådgivning om HRM

Information

2/20/2014 3:28 PM (GMT+01:00)
2/28/2014 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Told · Skattestyrelsen Told · Skattestyrelsen
Marianne Faxøe
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Denmark
19552101

Closing date has passed.

Short description

1. Generelt

Skatteministeriet vil i uge 11-23 2014 gennemføre en analyse af underdirektørområdet HR i SKAT.

Analysen skal:

• Opgave 1 - fastlægge et strategisk målbillede for HR

• Opgave 2 - kortlægge SKAT HRs nuværende mål, opgaver, ressourceanvendelse, metoder, or-ganisering og bemanding mv. samt styring

• Opgave 3 - identificere konkrete løsninger, der kan bringe SKAT HR frem til målbillede

• Opgave 4 - fastlægge en detaljeret implementeringsplan herfor.

Analysen gennemføres i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Skatteministeriets departement og SKAT samt to eksterne konsulentfirmaer, hvoraf det ene er en del af Skatteministeriets rammeaftale, og det andet vedrører opgaven udbudt i denne annonce.

Opgaverne vedrørende kortlægning, løsning og implementering udbydes via miniudbud på Skattemini-steriets egen Rammeaftale om managementkonsulentbistand til effektivisering og forretningsudvikling.

2. Beskrivelse af opgaven

Annonceringen vedrører alene den første opgave vedrørende fastlæggelse af et strategisk målbillede for HR, som skal besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke målsætninger kan afledes for HR af SKATs overordnede mål?

• Hvilke opgaver kan afledes af mål, og hvilke er de vigtigste?

• Hvilke metoder og værktøjer skal anvendes til løsning af identificerede opgaver?

• Hvordan er den mest optimale tilrettelæggelse af arbejdet i SKAT HR (alle ’produktionsfaktorer’ set i sammenhæng) i lyset af opgave- og metodevalg?

• Hvordan bør styring og opfølgning følgelig tilrettelægges?

Opgaven tænkes konkret udført ved, at konsulentfirmaet stiller en senior rådgiver (partnerniveau) til rådighed, der faciliteter 4 strategiworkshops med styregruppen for analysen og eventuelt SKAT’s direktion samt i væsentlig grad bidrager med teoretisk og praktisk viden, koncepter og erfaringsbaserede vurderinger.

Det konsulentfirma, der vinder miniudbuddet, som gennemføres på Skatteministeriets egen rammeaftale, vil også deltage i de nævnte strategiworkshops med henblik på, at de kan basere deres arbejde på den strategiske retning, der fastlægges her.

Der skal afrapporteres fra de afholdte strategiworkshops i en form, der gør det muligt at lade den indgå i en samlet afrapportering af analysen (slides).

Til opgaven hører tillige forudgående sparring om og dybtgående review af konsulentfirmaet på ram-meaftalens forslag til løsninger og implementeringsplan.

Det forudsættes følgelig at den tilbudsgiver, der får tildelt nærværende opgave på strategisk rådgivning om HRM, kan indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med konsulentfirmaet på rammeaftalen. Af-rapporteringen fra denne del af opgaven skal dels ske mundtligt og dels ved at indarbejde konkrete forslag til ændringer af konsulentfirmaet på rammeaftalens afrapportering.

3. Kriterier for tildeling af opgaven

Ved udvælgelsen af det vindende tilbud vil opdragsgiver lægge vægt på, at der stilles en konsulent til rådighed, som har langvarig dokumenteret erfaring fra danske og internationale offentlige organisatio-ner og private virksomheder i at arbejde strategisk og analytisk med udvikling af HR.

Endvidere skal konsulenten have en solid teoretisk og praktisk erfaring med facilitering af strategiske workshops på senior management niveau.

Ved udvælgelsen vil der desuden blive lagt vægt på pris og forslag til praktisk tilrettelæggelse af opga-ven.

Opgaven afregnes efter medgået tid og der skal i tilbuddet anføres konsulentens timepris.

4. Spørgsmål

Det vil være muligt at stille spørgsmål.

Spørgsmål skal sendes til Marianne Faxøe (mfa@skm.dk).

Sidste frist for fremsendelse af spørgsmål er den 25. februar 2014, kl. 12.00.

Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort senest den 26. februar 2014, kl. 12.00.

Tilbudsgiver skal selv holde sig orienteret om spørgsmål/svar på opdragsgivers hjemmeside:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1716583

Under ”Annoncering – Strategisk rådgivning om HRM.

5. Tilbuddet udformning

Tilbud kan udarbejdes som slides og må maksimalt fylde 10 sider. Hertil kommer detaljeret CV.

Ydelsesbeskrivelsen for den del af analysen, der er udbudt på Skatteministeriets rammeaftale kan rekvireres ved henvendelse til Marianne Faxøe (mfa@skm.dk).

Tilbuddet kan skrives på dansk eller engelsk.

6. Tilbudsfrist og adresse hvortil tilbuddet skal sendes

Frist for indsendelse af tilbud er 28. februar 2014 kl. 12.00.

Tilbud sendes til

Skatteministeriet

Att: Marianne Faxøe

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Tilbuddet kan kun sendes til, eller afleveres på ovenstående adresse.

Tilbuddet skal afleveres i 3 eksemplarer i en lukket forsendelse og mærket

"Udbud af strategisk rådgivning om HRM - tilbud. Må ikke åbnes af poståbningen"

Tilbudsgiver skal vedlægge en tro og love erklæring på, at vedkommende ikke har gæld til det offentlige. Tro og love erklæringen findes på opdragsgivers hjemmeside:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1716583

Under ”Annoncering – Strategisk rådgivning om HRM.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00