Analyse af rammevilkår for udrulning af gas til tung transport

Information

Open procedure
9/25/2013 1:39 PM (GMT+02:00)
10/4/2013 10:00 AM (GMT+02:00)

Buyer

Energistyrelsen Energistyrelsen
Ulrich Lopdrup Ulrich Lopdrup
Amaliegade 44
1256 København K
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Overordnede formål

1.At få analyseret og afklaret de eksisterende rammevilkår for udrulning af gas i trans-portsektoren. Der vil i nogen grad være tale om samling og præsentation af eksisteren-de viden fra de aktører, der indgår i partnerskabet for gas til tung transport.

2.At få belyst nogle scenarier for udrulning af gas og biogas til transport – under hen-syntagen til de forudsætninger, som er angivet nedenfor.

3.At få en vurdering af, hvad der skal til for, at gas og særligt biogas kan finde anven-delse i transportsektoren. Her tænkes primært på de økonomiske aspekter, både køre-tøjer, drivmidler og infrastruktur. Sekundært ønskes andre barriereaspekter belyst, som viser sig relevante.

4.At få opstillet tre businesscases for hhv. lastbiler, rutebusser og skraldebiler udarbejdet ud fra den analyse, der er gennemført. De tre cases skal dels forholde sig til budget-økonomi og samfundsøkonomi og dels give en vurdering af effekter, herunder CO2-udledning, emissioner, støj mv.

Arbejdet skal generelt udføres under løbende og tæt kontakt til hhv. Energistyrelsen og Tra-fikstyrelsen, så der sker en løbende kvalitetssikring og afklaring af problemstillinger og retning for projektet.

Specifikke formål

Analysen skal som minimum omfatte og belyse følgende forhold:

a.Vurdering af potentialet for skift fra diesel til gas på 10, 20 og 30 års sigt fordelt på typer af køretøjer og transportformål (de typer og formål som kan anvende CNG/CBG som drivmiddel). Potentialet vurderes i forhold til Transportministeriets officielle fremskrivning. Vurderingen skal opdeles således, at der skelnes mellem køretøjer, der har et kørselsmønster som er relevant for anvendelse af CNG/CBG og dem, som ikke har et relevant kørselsmønster. Derudover gives en kort vurdering af potentialet ved også at medtage LNG/LBG. Resultatet skal afrapporteres sammen med en beskrivelse af de data og de forudsætninger, som vurderingen hviler på. Der er ikke tale om en prognose for antal gaskøretøjer, men alene en vurdering af potentialet for et skift fra diesel til gas. Aspekter vedrørende mulighed for tankning af gas for udenlandske køre-tøjer i Danmark særligt med hensyn til volumen og adgang til infrastruktur.

b.Kort vurdering af markedsudbuddet af gaskøretøjer, fordelt på kategori, typer mv. – herunder forventninger til det fremtidige udbud af gaskøretøjer.

Der foretages en screening af hvilke typer af tunge køretøjer, der kan erhverves i dag, herunder forskellige størrelser af køretøjer, køretøjer til forskellige formål (renovation, busser, godstransport mv.) og forskellig motorteknologi (ottomotor, dual-fuel mv.). Forskellen mellem køretøjer til henholdsvis CNG og LNG belyses. Endelig beskrives størrelsesordnerne af prisforskellene mellem de gaskøretøjer, det er muligt at anskaffe, og de tilsvarende dieselkøretøjer, og der opgøres en gennemsnitlig prisforskel.

Gaskøretøjer beskrives i forhold til dieselkøretøjer på følgende punkter: Brændstof-forbrug (evt. ved forskellige kørselsmønstrer), køretøjernes rækkevide herunder tank-størrelser, motoreffekt, nyttelast, vedligeholdelsesbehov, værditab.

Det vurderes derudover, hvordan markedet for tunge gaskøretøjer vil udvikle sig med hensyn til diversitet/variation i typer af køretøjer og køretøjspriser.

Der kan evt. også medtages personbiler på gas, om end dette ikke er fokus.

c.Der udarbejdes en opgørelse over samtlige relevante driftsudgifter (kr. pr. km.) for vognmanden ved anvendelse af naturgas og biogas som brændstof og tilsvarende for diesel. Opgørelsen skal afklare forskellene ved at anvende gas frem for diesel.

d.Redegørelse for skatte-, afgifts- og tarifmæssige forhold (brændstoffer og køretøjer) Dette skal gøres på sammenlignelig vis for CNG, CBG, diesel, B7 og B10 (pr. køre-tøjskilometer).

Følgende typer afgifter beskrives: Eksisterende vejafgifter på tunge køretøjer samt energiafgifter, CO2-afgifter og NOx-afgifter. Distributionstariffer for gas opstilles li-geledes med en vurdering af forventet forbrug pr. fyldestation.

e.Investerings- og driftsmæssige forhold for hhv. energileverandører, operatører og pro-ducenter. Herunder omkostninger i forbindelse med etablering af infrastruktur, merpris på gaskøretøjer, service, vedligeholdelse, afskrivning/værditab og brændstofomkost-ninger.

Tankningsanlæg for gas beskrives ift. diesel på følgende punkter: Tankningshastighe-der, behov for slow- og quickfill-systemer, energiforbrug til tankning, tankningskapa-citetsbehov, pladsbehov, mulighederne for distribution af gas rundt i landet. Der fore-tages en vurdering af behovet for tankningsenheder i det samlede net for hele Dan-mark og den optimale afstand mellem enhederne – dynamisk i forhold til konkret ud-rulning af gaskøretøjer. Der beskrives dels en basisinfrastruktur, der blot kan dække helt basale minimumskrav (f.eks. til brug for transitkørsel gennem Danmark og/eller til anvendelse af dedikerede flåder af køretøjer i fast rutekørsel) og dels en model for gradvis udbygning (et bud på hvilke principper der kan anvendes for dette).

Omkostningerne til etablering af de forskellige typer anlæg opgøres, og investerings-behovet for udbygningen af det samlede net estimeres.

Endelig redegøres der for, hvordan et gasinfrastrukturnet i praksis kan udrulles i hele landet, herunder hvordan det gøres på den mest omkostningseffektive måde.

f.Relevante tekniske og sikkerhedsmæssige forhold.

Der redegøres for de sikkerhedsmæssige forhold, herunder sikkerheden ved tankning, distribution af gas og opbevaring af gas i bilernes tanke. Herunder belyses forhold vedrørende miljøgodkendelse mv. ved etablering af fyldestationer. Ligeledes belyses de særlige sikkerhedsmæssige forhold, der måtte være gældende for de værksteder, der skal håndtere/servicere gaskøretøjer.

g.Miljømæssige konsekvenser ved overgang fra diesel til gas.

Der udarbejdes en opgørelse, der sammenligner køretøjer til diesel og naturgas og bio-gas med hensyn til CO2-udledning, luftforurening og støj. Der tages udgangspunkt i Energistyrelsens publikation ”Alternative Drivmidler til transport”, men der vil for-mentlig være behov for at inddrage andre kilder.

h.Energiforsyningsmæssige forhold både ift. naturgas og potentialet for biogas til trans-port (leverancesikkerhed, prisudviklingsscenarier, infrastruktur mv.).

Der redegøres for de energiforsyningsmæssige fordel ved at anvende både gas og die-sel i transportsektoren i Danmark.

i.Relevant national og international regulering, herunder EU direktivforslag om infra-struktur til bl.a. gas til transport. Der redegøres for betydningen på gasområdet af Clean-fuel-direktivet, VE-direktivet, Brændstofkvalitetsdirektivet (og afledt dansk lovgivning) og evt. anden relevant lovgivning.

j.Status for udenlandske erfaringer med gas i transporten.

Der foretages en screening og sammenligning af rammevilkårene for udbredelsen af gas i både tunge og lette køretøjer. Screeninger kan f.eks. omfatte landene Italien, Tyskland, Sverige, Holland og eventuelt andre relevante lande.

Generelt for analysen anvendes eksisterende standard for diesel (B7) frem til 2019. Fra 2020 anvendes B10 som reference.

Businesscases

Der skal med udgangspunkt i ovenstående analyse opstilles minimum tre businesscases for tung transport på gas. De tre cases skal dække hhv. lastbiler (distribution), busser og renovationskøre-tøjer. Disse cases opstilles i dialog med partnerskabet for gas. Disse cases skal bygges op under hensyntagen til en række forhold:

•Den samlede økonomiske ramme for tilskud til gasinfrastrukturprojekter er begrænset (ca. 18. mio. kr. fordelt over årene 2014 og 2015). De tre cases bør derfor ikke være mere omfattende, end at et evt. behov for økonomisk støtte kan holdes inden for denne ramme.

•Det forventes, at der kan gives tilskud til tre til fem projekter i alt.

•Der skal tages hensyn til begrænsninger for offentlig støtte, således forudsættes at de tre cases indeholder en vis egenfinansiering – eller på anden vis balanceres økonomisk.

•Der skal for hver case indgå minimum én fyldestation til gas.

•Der skal gives et bud på hvor mange køretøjer, der med rimelighed kan indgå i hver case – givet at der skal være en balance mellem offentligt tilskud, privat medfinansiering og en fornuftig driftsøkonomi for projektet.

Bud på driftsøkonomi for vognmændene ved konvertering fra diesel til naturgas og biogas skal indgå som central parameter.

Files (click "Show interest" to get access)

Name Size
dansk_standardkontrakt.docx 32 KB
udbud - gas til tung transport 090913 1058.pdf 113 KB
24.docx 137 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00