Vask og indkøb af arbejdstøj samt vask og leje af linned, Indkøb af sikkerhedssko, Vask og leje af måtter

Information

02 - Contract notice
Open procedure
12/25/2023 2:20 AM (GMT+01:00)
3/23/2022 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

I/S Amager Ressourcecenter I/S Amager Ressourcecenter
Stine Ørbæk Møgelberg
Vindmøllevej 6
2300 København S
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Den udbudte opgave er opdelt i følgende delkontrakter:

•Delkontrakt 1: Vask og indkøb af arbejdstøj samt vask og leje af linned

•Delkontrakt 2: Indkøb af sikkerhedssko

•Delkontrakt 3: Vask og leje af måtter

Se desuden nærmere beskrivelse af delkontrakterne under punkt II.2.4)

Delkontrakt 1: Vask og indkøb af arbejdstøj samt vask og leje af linned

Opgaven omfatter administration, vask, vedligehold, kontrol, levering og afhentning mm af ARCs eksisterende og nyindkøbt arbejdstøj samt indkøb af nyt arbejdstøj.

ARC medtager arbejdstøjet fra den eksisterende kontrakt, så indkøb vil kun ske i forbindelse med nye medarbejdere eller ved behov for udskiftning eller supplering af arbejdstøj til eksisterende medarbejdere.

ARC har for nuværende ca. 158 medarbejdere, der benytter arbejdstøj, fordelt på 21 adresser i henholdsvis Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommune. I løbet af 2022 og 2023 vil der komme yderligere 3 lokationer til.

Frem mod 2025 ansættes desuden ca. 380 renovationsmedarbejdere, der alle skal have en fuld tøjpakke samt løbende tilkøb.

Derudover indgår vask og leje af linned (viskestykker, duge, kokkeforklæder og håndklæder) i opgaven.

Det fremgår af Kravspecifikationen og Tilbudslisten hvilke produkter, der skal tilbydes og de krav, der stilles til vask, tøj mm, samt hvilke medarbejdergrupper på ARC, der benytter arbejdstøj.

De anslåede mængder i Tilbudslisten er ARCs bedste skøn ud fra en vurdering af nuværende og fremtidige behov på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med kontraktstart vil der være en overgangsperiode hvor ARCs tidligere aftalepartner afleverer tøj, der er i cirkulation, mens den nye leverandør skal afhente tøj til vask.

I forbindelse med overgangen er det den nye leverandørs ansvar at alt tøj bliver mærket og chippet, før det kommer retur til ARC efter vask.

Delkontrakt 2: Indkøb af sikkerhedssko

Opgaven omfatter indkøb af sikkerhedssko til ARCs medarbejdere. Delkontrakten omfatter et obligatorisk sortiment samt et øvrigt sortiment. Det obligatoriske sortiment fremgår af Tilbudslisten. Det øvrige sortiment består af al øvrigt sortiment inden for sikkerhedssko, som Tilbudsgiver har i sit sortiment.

Det fremgår af Kravspecifikationen og Tilbudslisten hvilke krav, der stilles til skoene.

Delkontrakt 3: Vask og leje af måtter

Opgaven omfatter vask og leje af måtter fordelt på 10 af ARCs lokationer. Lokationerne fremgår af Kravspecifikation og Tilbudsliste.

ARC har øvrige lokationer, som muligvis i løbet af kontraktperioden vil blive tilføjet, ligesom de i Kravspecifikationen angivne lokationer kan blive ændret eller fjernet.

De angivne mængder angiver det forventede antal måtter på de angivne lokationer. Antallet er ARCs bedste skøn på nuværende tidspunkt og Leverandøren skal kunne tåle både flere og færre end det angivne antal samt ændringer i lokationer.

Det fremgår af Kravspecifikationen hvilke krav, der stilles til måtterne.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00