Udbud af hovedentreprise vedr. helhedsrenovering og nye tagboliger i afd. 47-1 Stationsgården, Ballerup Ejendomsselskab

Information

Nicht offenes Verfahren
29.11.2023 20:38 (GMT+01:00)

Buyer

Ballerup Ejendomsselskab v/KAB Ballerup Ejendomsselskab v/KAB
Barbara Holm Jørgensen
Enghavevej 81
2450 København Sv
Dänemark
24237311

Short description

Den almene boligorganisation Ballerup Ejendomsselskab v/KAB er byggeforretningsfører for både Stationsgården, Hovedejerforeningen Stationsgården og for den kommende nye boligafdeling. Selvom der formelt er tre bygherrer, er det derfor Ballerup Ejendomsselskab v/KAB, der tegner byggesagen udadtil, og som varetager alle bygherrers interesser under såvel udbudsprocessen som i kontraktperioden.

Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud efter udbudslovens §§ 58 - 60. Udbuddet omfatter to faser: en ansøgningsfase og en tilbudsfase. Udbudsbetingelserne indeholder de formelle betingelser for gennemførelse af begge faser af udbudsprocessen. Det er derfor vigtigt, at både ansøgere og tilbudsgivere sætter sig grundigt ind i dette dokument.



Den almene boligafdeling Stationsgården har en række bygningsrelaterede udfordringer, som bl.a. omfatter:

-Kuldebroer, skimmel- og fugtproblemer i karnapper, lysninger og gavle.

-Nedbrudte furer i murværket som medfører fugt i væggene.

-Tæringer på installationerne i fællesarealerne.

-Taget er udtjent og der er begyndende utætheder.

-Vinduer er udtjente og i karnapper og franske altaner er de utætte.

-På betonbrystninger og betonbånd (dvs. de hvide elementer i facaden) er der skader.

-Varmecentralen er nedslidt.

-Der er manglende ventilation i boligerne som medfører dårligt indeklima.

Beboerne har derfor vedtaget en helhedsplan for afdelingen som omfatter en række opretningsarbejder.

I forbindelse med opretningsarbejderne sker der sammenlægning af 15 mindre boliger med nabolejligheder, hvorved antallet af boliger reduceres fra 128 boliger til 116, ligesom 30 boliger (heraf de sammenlagte) ombygges til tilgængelighedsboliger.

Gennemførelse af helhedsplanen omfatter arbejder på bygningsdele, som tilhører Hovedejerforeningen Stationsgården – blandt andet klimaskærmen og fælles/gennemgående installationer. For disse arbejder gælder, at det er Hovedejerforeningen Stationsgården, som formelt er bygherre.

Gennemførelse af helhedsplanen omfatter derudover arbejder i nogle af de af WMK A/S ejede erhvervslejemål. Da disse arbejder er nødvendiggjort af helhedsplanen og arbejderne på ejerforeningens fælles bygningsdele, er det også Hovedejerforeningen Stationsgården, som formelt er bygherre på disse arbejder.

For den valgte entreprenør vil den ovenfor beskrevne opdeling ikke gøre nogen forskel under arbejdernes udførelse.

Det er dog af stor betydning, at de to dele af renoveringssagen (den del, som boligafdelingen er bygherre på og den del, som ejerforeningen er bygherre på) økonomisk holdes adskilt. Entreprisekontrakten indeholder derfor særlige krav til entreprenørens håndtering af de løbende betalinger.

Samtidig med gennemførelse af helhedsplanen inklusive arbejderne på ejerforeningens bygningsdele, skal der også opføres 20 nye tagboliger.

Som følge af den lovgivning, som almene boligorganisationer er omfattet, skal denne byggesag udgøre sit eget byggeandragende. I modsætning til renoveringsarbejderne, skal de nye boliger kunne opføres inden for rammerne af det maksimumbeløb, som gælder for almene boliger. Denne del af sagen skal have vandtætte skodder over mod renoveringssagen/helhedsplanen.

Omfang af arbejder og følgearbejder er overordnet beskrevet i byggesagsbeskrivelsen StG_K00_C08_B010.

Kontrakten omfatter entreprenør- og leverandørprojektering. Det nærmere omfang heraf fremgår hovedentreprisekontrakten samt af arbejdsbeskrivelsernes pkt. 1.4.

Kontrakten består af en hovedydelse og en række optioner, særpriser og reguleringsposter. Optionerne, særpriserne og reguleringsposterne indgår i tilbudsevalueringen. Det er obligatorisk at afgive tilbud på disse.

Mercell Germany

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 60
Mercell Germany | Askekroken 11, 0277 OSLO, Norwegen