Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder naturplejearealer til afgræsning

Information

Not specified
11/9/2023 2:22 PM (GMT+01:00)
11/17/2023 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Naturstyrelsen Sønderjylland Naturstyrelsen Sønderjylland
Gråsten
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Naturstyrelsen udbyder en 5 årig forpagtning af naturplejearealer til afgræsning i Revsø Skov nordøst for Sommersted by. Arealerne udbydes i et samlet udbud. Forpagtningen/græsningen udbydes af: Naturstyrelsen: Naturstyrelsen Sønderjylland Adresse: Felstedvej 14, 6300 Gråsten Telefonnummer: 72543500 Kontaktperson: John Peter Callesen / Dorthe M.G. Mikkelsen 1. Beskrivelse af forpagtningen Arealerne består af to sammenhængende arealer midt i Revsø Skov, og et areal beliggende op til skovens østlige side. Beliggenhed fremgår af bilag bilag 1. Det samlede areal udgør ca. 9,7 ha jf. skema nedenfor. Der er tilsagn til pleje af græs- og naturarealer på 4,37 ha. og GB på 7,3 ha. af de samlede 9,7 ha. Driftsform: Naturplejearealerne skal hvert år afgræsses i Samgræsning med kvæg og heste, evt. suppleret med slæt. Arealerne midt 1 og 2 drives økologisk. Arealet øst for skoven følger betingelserne for pleje af græs- og naturarealer. Dyreracer: Naturplejearealerne skal afgræsses med kreatur af hårdfør race og/eller heste af hårdfør race, i samgræsning. Hårdføre kreatur racer er f.eks. Dexter, Galloway, Skotsk Højlandskvæg, Angus el.lign. Hårdfør hesteracer er f.eks. Islænder, Konik eller Exmoor. Formål med naturplejen er at ændre vegetationen på naturplejearealerne fra en ensartet græsdomineret vegetation til en mere varieret og urterig vegetation. Forbud: Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler eller gødning på nogle af naturplejearealerne. 2. Afgivelse af tilbud Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 4. Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal. Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret. På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver. Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk. Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Sønderjylland. Felstedvej 14, 6300 Gråsten, eller e-mail: sdj@nst.dk. Frist for at afgive tilbud er den 17. november 2023 kl. 12.00 Tilbudsgiver har ikke adgang til at overvære åbning af indkomne tilbud. Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af arealer i Revsø Skov, og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver. Naturstyrelsen udarbejder for øjeblikket en forvaltningsplan for Revsø Skov. Forvaltningsplanen indeholder forslag der, hvis de godkendes, inddrager betydelige skovarealer i tilknytning til de udbudte forpagtninger. Udvidelserne vurderes ikke at berøre den udbudte forpagtningsperiode. 3. Frist for afgivelse af tilbud Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Sønderjylland. Felstedvej 14, 6300 Gråsten, eller e-mail: sdj@nst.dk. Frist for at afgive tilbud er den 17. november 2023 kl. 12.00 Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af arealer i Revsø Skov, og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”. De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud. Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse. 4. Forbehold Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter. Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 5, og indsende den sammen med din tilbudsblanket. Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen. 5. Vurdering af tilbud Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud, samtidig med at kravene til driftsform og dyreracer er opfyldt. 6. Kontraktgrundlag Der indgås aftale om forpagtningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2. 7. Annullation Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00