Naturstyrelsen udbyder forpagtning af omdrifts areal ved Bur

Information

Not specified
11/8/2023 9:06 AM (GMT+01:00)
11/27/2023 12:59 AM (GMT+01:00)

Buyer

Naturstyrelsen Vestjylland Naturstyrelsen Vestjylland
Gammel Landevej 35
7620 Lemvig
Denmark
28422733

Closing date has passed.

Short description



NST Vestjylland udbyder 22,8 ha omdriftsareal til forpagtning. Arealet er beliggende vest for Holstebro langs Burvej, mellem Burvej 5 og Vembvej 29. Budfrist senest den 26. november 2023 kl. 23.59.


Naturstyrelsen udbyder forpagtning af omdriftsareal ved Bur.



Forpagtningen udbydes af:


Naturstyrelsen Vestjylland
Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig
Tlf.: 72543664

Kontaktperson: Janni Kristiansen
Tlf.: 41392442
E-mail: janek@nst.dk





NB. Der er blevet foretaget tilretning/ændring i kontraktudkastet. I § 5 er der tilføjet:



I aftaleperioden (marts 2024) er det sandsynligt, at der skal foregå anlægsarbejde i form af nedgravning af kabler ml. Thor Havvindmøllepark og Idomlund højspændingsstation, tværs over arealet i et bælte på 30-35 m. Evt. afgrødetab og strukturskade vil blive udregnet efter Energinets satser og udbetalt enten via Naturstyrelsen eller direkte fra Energinet, se bilag 6.


(Tilføjet i § 5): Arealet skal holdes i omdrift, men må afgræsses efter høst.


I § 6 er slettet: Afgræsning må ikke foretages på arealerne.


 



1. Beskrivelse af forpagtningen


Arealet er beliggende vest for Holstebro, mellem Bur-/Vembvej i nord og Storåen i syd, og mellem ejendommene Burvej 58 og Vembvej 29 jf. bilag 1.



Navn på areal Markbloknr. Ha Tidsperiode


Omdriftsareal ved Bur 467247-61 22,8 1. januar 2024 til og med 31. december 2028


Arealet bortforpagtes for en 5 årig periode fra 1. januar 2024 til den 31. december 2028, begge dage inklusive. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges én gang for 5 år.


• Afgiften forfalder forud hver 1. april og afgiften reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.


• Arealerne skal afleveres med vintersæd, korsblomstrede efterafgrøder eller græs (aftales specifikt).


• Der må ikke anvendes sprøjtemidler eller tilføres næringsstoffer med marksprøjte.


• Husdyrgødning skal altid nedfældes ved udbringning, bortset fra anvendelse af flydende gødning til vintersæd og græs.


• Der må kun anvendes handelsgødning på arealet efter aftale med Bortforpagter.


• Forpagteren er forpligtet til at fremvise gødningsplaner og nøgletalsskemaer på Bortforpagters anmodning.


• Arealerne må ikke benyttes til dyrkning af flerårige, vedagtige afgrøder, herunder juletræer eller pyntegrønt.


• Traktorer og lignende maskiner, der anvendes på de bortforpagtede arealer uden for skovveje, hovedspor og pladser, skal som udgangspunkt være forsynet med biologisk nedbrydelig bagtøjsolie (hydraulikolie). Maskiner må dog i begrænset omfang (op til 100 timer om året) anvendes på arealerne, hvis de som minimum er i en tilstand, hvor der ikke drypper olie fra hverken motor, hydrauliksystem eller transmission m.v. Maskinerne skal desuden have en hjul- og dækmontering, der ikke medfører strukturskader på jordbund og bevoksning. Færdsel på arealerne omkring tøbrud og på våd jord skal så vidt muligt undgås.


• Offentligheden har adgang til at færdes på arealet dog ikke i afgrøder på omdriftsarealer. Der må ikke jordbehandles nærmere end 1,5 meter fra veje/stier på arealer i omdrift.




2. Afgivelse af tilbud


Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.


Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.


Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.


På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.


Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.


Tilbudsblanketten skal sendes til udbudvjy@nst.dk eller Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig.


Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning ved Bur” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.


Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.




3. Frist for afgivelse af tilbud


Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: udbudvjy@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Vestjylland, Gl. Landevej 35, 7620 Lemvig senest d. 26. november 2023 kl. 23.59. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.


Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.


De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.




4. Forbehold


Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.


Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.


Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.




5. Vurdering af tilbud


Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.




6. Kontraktgrundlag


Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.




7. Annullation


Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.




8. Tidsplan


6. November 2023 Offentliggørelse af udbudsmateriale


26. November 2023 kl. 23.59 Frist for modtagelse af tilbud


Uge 48, 2023 Forventet ordretildeling


Uge 48, 2023 Forventet kontraktindgåelse


1. Januar 2024 Kontrakten træder i kraft


 



9. Spørgsmål og rettelser


Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.




10. Bilagsliste


Bilag 1: Kortmateriale


Bilag 2: Kontraktudkast m. rettelser


Bilag 3: Tilbudsblanket


Bilag 4: Tro – og love erklæring


Bilag 5: Naturstyrelsens behandling af dine personoplysninger


Bilag 6: Anlægsarbejder vedr. kabler til Thor havvindmøllepark




Tilgå udbudsmaterialet her







Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00