Pulje - Landdistriktspuljen

Information

Not applicable
4/25/2023 4:13 PM (GMT+02:00)
5/31/2023 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Bolig- og Planstyrelsen Bolig- og Planstyrelsen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Denmark
42125741

Closing date has passed.

Short description



Landdistriktspuljen fremmer landdistriktsudvikling gennem støtte til projekter og udvalgte aktører.


Landdistriktspuljen yder i 2023 støtte til fem typer projekter:









Både foreninger, private, virksomheder, selvejende og offentlige institutioner samt kommuner og regioner kan opnå støtte fra puljen. Det kan dog variere hvilke aktører, der kan søge de enkelte projekttyper.



To af projekttyperne baserer sig på politiske aftaler:



Pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker



Det fremgår af anmærkningerne til Finanslovens § 13.71.03.40, at der i 2022-2024 er afsat 6,0 mio. kr. årligt til medfinansiering af etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker.


Fordelingen af midler til puljen til borgerdrevne dagligvarebutikker er et resultat af aftale om ’Mere liv i bymidter og landdistrikter’ fra 29. november 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Partierne blev enige om afsætte midler til medfinansiering af etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker. Til projekttypen udbydes 5,8 millioner kroner årligt i 2022-2024.



Projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker

Fordelingen af midler til projekter i områder med landvindmøller følger op på Klimaaftale af 22. juni 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Partierne blev enige om at kompensere de lokalsamfund, som har mange landvindmøller i nærområdet, ved at der udbydes 9,6 mio. kr. årligt i 2021-2024 via Landdistriktspuljen. Projekterne skal være almennyttige rekreative, sociale og kulturelle projekter i nærområder til landvindmøller og fremme oplevelser, styrke den lokale sammenhængskraft eller kompensere for gener fra landvindmøller.


Med Klimaaftale mellem den forrige regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om grøn strøm og varme af 25. juni 2025, blev det besluttet, at der tilføres ekstra midler til Landdistriktspuljen i 2023 og 2024 til projekter, som har til formål at kompensere lokalsamfund, som har mange solcelleparker i nærområdet.


Det fremgår af anmærkningerne til Finanslovens § 13.71.03.10, at puljens formål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og informere om udviklingsmulighederne i landdistrikterne.


Du kan finde vejledninger, link til den digitale ansøgningsportal og eksempler på tidligere støttede projekter på undersiderne for projekttyperne.



Ansøgningsfrister



Ansøgninger til Landdistriktspuljens første runde i 2023 skal være indsendt inden onsdag den 31. maj kl. 12.00.


I første runde bliver der uddelt 28,1 millioner kroner, som fordeler sig på følgende projekttyper:


  • 6,1 millioner kroner til projekter for borgerdrevne dagligvarebutikker.
  • 2,5 millioner kroner til projekter på de små øer.
  • 19,5 millioner kroner til projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker.










Kontakt:



Landdistriktspuljen
E: landdistriktspulje@bpst.dk
T: 41 71 78 97




Se opslaget her








Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00