Byggegrund til tæt/lav boligbebyggelse ved Skovvej 69B-69C i Bogense

Information

Open procedure
4/19/2023 3:19 PM (GMT+02:00)
5/25/2023 11:59 PM (GMT+02:00)

Buyer

Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Denmark
29188947

Closing date has passed.

Short description


Nordfyns Kommune udbyder byggegrund til tæt/lav boligbebyggelse ved Skovvej 69B-69C i Bogense til salg. Byggegrunden er fordelt på to matrikler, 28ar og 28as Bogense Markjorder, og er beliggende tæt på bymidten og i naturskønne omgivelser tæt ved skov og Bogense Havn.


Bogense by tilbyder gode muligheder for indkøb, skole og dagsinstitutioner, kultur og fritidsinteresser i gåafstand.




Udbudsperioden løber fra den 18. april 2023 til den 25. maj 2023 kl. 23:59.


I denne periode er det udelukkende muligt at afgive købstilbud.



Grundstørrelse af hele arealet matr.nr. 28ar og 28as, udgør 18.130 m2, heraf vej 1.076 m2.


Mindsteprisen for hele arealet matr.nr. 28ar og 28as, er fastsat til 2.500.000 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsbidrag.


Byggegrunden er ikke byggemodnet. Udgifterne til byggemodningen skal afholdes af køber selv, herunder alle anlægs- og driftsudgifter til vejanlæg inkl. stamveje, parkeringspladser, gadelys, beplantning af grønne områder og forsyninger.


Området er omfattet af Kommuneplanramme B10 og Lokalplan 2008-9, Område til byudvikling ved Kristianslund i Bogense.



Jf. bestemmelserne i Kommuneplan 2021-2033, gælder det for boligområde, der anvendes til tæt/lav boligbebyggelse, at grundstørrelserne skal være minimum 250m2.


Køber skal selv foranledige og bekoste, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Alle udgifter hertil afholdes af køber og er sælger uvedkommende.



Særlig vilkår gældende for området:



  • Der må forventes, at der i forbindelse med vedtagelse af ny lokalplan for byggegrunden vil blive stillet særlige krav til stamvej med henblik på vejtilførsel også til evt. fremtidig bebyggelse.
  • Adgangen til arealet skal ske via Tjørnevej (forlængelse af den nuværende vej). Der skal i forbindelse med afgivelse af tilbud afleveres et forslag til en udstykningsplan, hvoraf forslag til vejtilslutning og vejføring i det udbudte areal fremgår. Der skal i forslaget tages hensyn til, at vejføringen på naturlig måde skal kunne vejbetjene hele lokalplanområdet og dermed også det bagvedliggende areal, matr.nr. 2p Harritslevgård Hgd., Skovby, der på sigt tænkes udviklet til åben/lav boligbebyggelse, uden anlægsændringer af vejføringen i det udbudte areal.
  • Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der mellem de forskellige arealer i lokalplanen er væsentlige niveauspring, som skal indgå i tilbudsgivers overvejelse af forslag til udstykningsplan og vejføring. Kommunen forbeholder sig ret til at ændre vejtilslutningen, hvis det i lokalplanprocessen viser sig, at der findes en anden løsning. En eventuel ændring vil ske i dialog med køber og i lokalplanprocessen.
  • I forbindelse med udarbejdelse af forslag til udstykningsplan skal der indarbejdes forskudte facader, hvis der bliver bygget mere end 3 sammenhængende boligenheder.
  • Arealerne ligger i projektområdet for Bogense Kystdiger. Når projektet er gennemført – forventet 2025/2026 – må hver ejendom påregne at skulle betale parter til kystbeskyttelse.
  • Arealerne er placeret i inddæmmet areal og meget lavt liggende, og disse geotekniske forhold vil med overvejende sandsynlighed medføre behov for ekstra fundering og dræning i forbindelse med såvel vej som for parcellerne. Alle tiltag og udgifter hertil påhviler køber og er sælger uvedkommende.








Der henvises i øvrigt til de mere detaljerede salgsbetingelser for boligområdet.


Salg af byggegrunde sker efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og at kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.



Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere tilbud end den fastsatte pris. Hvis der fremkommer et højere købstilbud end den fastsatte pris, sælges grunden til højstbydende. Priserne er minimumspriser.



Salgsmaterialet finde via linket i toppen af siden. Det kan også rekvireres hos Strategi og Politik i Bogense på telefon nr. 64 82 81 87.



Udfyldt tilbudsblanket med original underskrift sendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400 Bogense eller til grundsalg@nordfynskommune.dk og skal være os i hænde senest torsdag den 25. maj 2023, kl. 23.59.



Åbningen af tilbuddene er ikke offentlig



Tilgå udbudsmaterialet her




Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00