Byggegrund til tæt/lav boligbebyggelse ved Sehestedparken i Otterup

Information

Open procedure
4/19/2023 3:19 PM (GMT+02:00)
5/25/2023 11:59 PM (GMT+02:00)

Buyer

Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Denmark
29188947

Closing date has passed.

Short description


Nordfyns Kommune udbyder byggegrund til tæt/lav boligbebyggelse ved Sehestedparken i Otterup til salg. Grunden er på 3.914 m2 og ligger i tilknytning til byens nyeste attraktive parcelhusboligområde; Sehestedparken.



Der er 20 minutters kørsel til Odense og beliggenheden er dermed attraktiv for pendlere.


Sehestedparken er en helt ny bydel i Otterup. Bydelen udmærker sig blandt andet ved en række grønne og rekreative initiativer. Det gælder grønne områder, stier og bæredygtige løsninger inden for regnvandshåndtering og klima. Høj kvalitet er også en gennemgående prioritet i den nye bydel. Der er planlagt etablering af en dobbeltrettet cykelsti langs Stenløkkevej mellem Åkandevej og spejderhytten.




Udbudsperioden løber fra den 18. april 2023 til den 25. maj 2023 kl. 23:59.


I denne periode er det udelukkende muligt at afgive købstilbud.


  • Grundstørrelse er på 3.914 m2.
  • Mindsteprisen er fastsat til 2.300.000 kr. inkl. moms og eksklusiv tilslutningsbidrag.




Byggegrunden er ikke byggemodnet. Udgifterne til byggemodningen skal afholdes af køber selv, herunder alle anlægs- og driftsudgifter til vejanlæg, gadelys, beplantning af grønne områder, kloakering og forsyninger.



Lokalplan 2022-1, Mindre boligområde i Sehestedparken i Otterup er gældende for området.


Jf. bestemmelserne i Kommuneplan 2021-2033, gælder det for boligområder, der anvendes til tæt/lav boligbebyggelse, at grundstørrelse skal være minimum 250 m2.


Byggeloven § 10A skal opfyldes. Det indebærer blandt andet, at tæt-lav bebyggelse skal opføres efter en godkendt bebyggelsesplan. Desuden udlægges et mindre område til grønt areal, som skal anvendes til beplantningsbælte. Der henvises i øvrigt til de mere detaljerede salgsbetingelser for boligområdet.



Der skal i forbindelse med afgivelse af tilbud afleveres et forslag til en udstykningsplan.



I forbindelse med udarbejdelse af forslag til udstykningsplan skal der indarbejdes forskudte facader, hvis der bliver bygget mere end 3 sammenhængende boligenheder.


Salg af byggegrunde sker efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og at kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.


Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere tilbud end den fastsatte pris. Hvis der fremkommer et højere købstilbud end den fastsatte pris, sælges grunden til højstbydende. Priserne er minimumspriser.


Salgsmaterialet findes via linket i toppen af siden. Det kan også rekvireres hos Strategi og Politik i Bogense på telefon nr. 64 82 81 87.


Tilbud med original underskrift sendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400 Bogense eller til grundsalg@nordfynskommune.dk og skal være os i hænde senest torsdag den 25. maj 2023, kl. 23.59.



Åbningen af tilbuddene er ikke offentlig.




Tilgå udbudsmaterialet her





Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00