Varsling om rådgiverudbud på projekterne 1) Sigurdsgade - Skybrudssikring og grønne byrum samt 2) Mimersgadekvarteret -skybruds- og byrumsprojekt

Information

01 - Prior information notice
Not applicable
4/4/2023 9:33 AM (GMT+02:00)

Buyer

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Ditte Juul Erritsøe Sørensen
2300 København S
Denmark

Short description

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold udbyder to større skybruds- og byrumsprojekter på Nørrebro ultimo april 2023. Denne vejledende forhåndsmeddelelse har til formål at gøre interesserede rådgivervirksomheder opmærksomme på de to kommende udbud, så der kan afsættes ressourcer etc. Opgaverne er nærmere beskrevet nedenfor. Sigurdsgade - Skybrudssikring og grønne byrum Skybruds- og byrumsprojektet i Sigurdsgade omfatter udover Sigurdsgade følgende gader; Titangade, Hermodsgade, Fafnersgade og en del af Haraldsgade på ydre Nørrebro. Projektområdet er en del af Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Projektet består af flere delprojekter, der ønskes løst i en samlet helhedsorienteret løsning. Projektet skal udover at afhjælpe oversvømmelse i projektområdet ved at forsinke skybrudsvand og håndtere hverdagsregn fra afkoblede vejarealer i grønne elementer, også omdanne befæstet areal til grønne byrum og fremme oplevelsen af sammenhæng og styrke den lokale forbindelse mellem Sifs Plads og Skjolds Plads. Samtidig skal projektet øge trafiksikkerheden, etablere opholdsmuligheder og tryghedsskabende belysning. Projektet forventes ligeledes at omfatte genopretning af udvalgte strækninger i projektområdets gader til nutidig standard. Samlet set vil disse tiltag øge trygheden og de sociale møderum, samt skabe bedre og grønnere byrum i projektområdet. Projektet består af flere vedtagne budgetmidler: 25,2 mio. kr. til skybrudsløsningen (medfinansieringsmidler fra HOFOR), 21,9 mio. til byrumsprojektet (skattefinansieret midler, hvor af 7,8 mio. er fra Områdefornyelsen til øget begrønning og særligt til området omkring metrostationen i Haraldsgade). Derudover tilkommer budgetmidler forventeligt i forbindelse med budget 2024 til genopretning af udpegede vejstrækninger. Det endelige samlede budget hertil fastslås og frigives først endeligt ifm. vedtagelsen af budget 2024 (efterår 2023). Det samlede budget for projektet er således 47,1 mio. kr. eksklusive genopretningsprojektet. Sigurdsgade udbydes i begrænset udbud efter udbudsloven ultimo april 2023. Skybruds- og byrumsprojekt i Mimersgadekvarteret Skybruds- og byrumsprojektet omfatter gaderne Hamletsgade, Heimdalsgade, Slejpnersgade, Nannasgade og Vulkangade i Mimersgadekvarteret på Ydre Nørrebro. Projektet består af flere delprojekter med hver deres økonomi, men de skal løses som et samlet og sammenhængende projekt, så der opnås størst mulig synergi. Delprojekterne består af et skybrudsprojekt, et cykelstiprojekt, et “byrumsprojekt” med midler til bl.a. begrønning og et genopretningsprojekt. Skybrudsprojektet har til formål at aflaste kloakken i hverdags- og skybrudshændelser ved forsinkelse og opmagasinering i grønne og/eller grå overfladeelementer, der indpasses efter hensyn til vandhåndtering og den byrumsmæssige kontekst. Cykelstiprojektet omfatter etablering af cykelstier i begge sider af Hamletsgade, for at øge trygheden og trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der færdes på strækningen. Byrumsprojektet består primært af plantning af træer i projektområdets gader samt øget biodiversitet og begrønning i skybrudsprojektets vejbede, for at give gaderne et rekreativt løft og skabe grønne oplevelser i kvarteret. Genopretningsprojektet omfatter genopretning af udvalgte strækninger i projektområdets gader til nutidig standard, herunder forbedret tilgængelighed og trafiksikkerhed. Projektet består af vedtagne budgetmidler delt op i to bevillinger: 27,7 mio. kr. til skybrudsprojektet (medfinansieringmidler fra HOFOR) og 19,6 mio. kr. i skattemidler til cykelsti- og byrumsprojektet. Derudover tilkommer budgetmidler forventeligt i forbindelse med budget 2024 til genopretning af udpegede strækninger. Det endelige samlede budget hertil fastslås og frigives først endeligt ifm. vedtagelsen af budget 2024. Det samlede budget for projektet er således 47,3 mio. kr. eksklusive genopretningsprojektet. Projektet udbydes i offentligt udbud efter udbudsloven april 2023.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00