UDLEJE AF KØKKEN- OG RESTAURATIONS-/CAFÉOMRÅDE

Information

Open procedure
3/27/2023 3:20 PM (GMT+02:00)
5/30/2023 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm
Denmark
70960516

Closing date has passed.

Short description



En unik mulighed


Hørsholm Kommune udbyder nu leje af køkken- og restaurations-/caféområdet i Kulturhus Trommen.


Kulturhus Trommen arbejder på at realisere kommunalbestyrelsens ønske om at skabe et medborgerhus med brugerne i centrum, og forventer at den nye lejer vil være en del af denne rejse. Ved hjælp af øget frivillighed i driften og udviklingen af fremtidens aktiviteter, håber Kulturhus Trommen at man sammen med den nye lejer og restauratør kan skabe synergi, samarbejde og udvikling til glæde for gæster, frivillige, erhverv og kulturudbydere.


Lokalerne, som udlejes, er en integreret del af hele Kulturhus Trommen og ligger i umiddelbar forbindelse med husets store foyerområde. Kulturhus Trommen indeholder bibliotek, to koncert- og biografsale samt bar- og billetsalg og besøges af ca. 200.000 gæster årligt. Kulturhuset er et kulturelt knudepunkt i Nordsjælland.


Kulturhus Trommen søger en lejer, som ønsker at drive restauration/café og eventuelt foyerbaren i samhørighed med husets øvrige aktører, og som kan se fordelene i at være en del af et hus med mange aktiviteter, interesser og muligheder.


Kulturhus Trommens unikke beliggenhed og køkkenets beskaffenhed giver desuden mulighed for catering og salg af take-away.




Det praktiske


Lejeaftalen fastsættes til 5 år og kan forlænges efter gensidig aftale med Hørsholm Kommune. Lejen gælder et produktionskøkken på ca. 80 m2 og et indendørs serveringsområde på ca. 169 m2 med plads til ca. 100 gæster samt et udendørs serveringsområde på ca. 84 m2 med plads til ca. 50 gæster. Hertil er der et lager/depot på ca. 40 m2. Se plantegning over udlejningsområdet ved bilag 1.


Hørsholm Kommune stiller restaurations-/caféområde til rådighed med inventar, og i køkkenet er der udsugning, fedtudskiller og flere køkkenmaskiner. Ønsker lejer yderligere redskaber, inventar, service etc. end det eksisterende, sker dette for lejers regning. De lejede lokaler/området skal anvendes som serveringsvirksomhed, og lejer varetager selv alle driftsforhold og betaler selv el og vand.


Det vil være muligt for lejeren at anvende koncert- og biografsalene, møderum og foyeren til særlige arrangementer. Benyttelsen sker ved at reservere lokaler til egne arrangementer på lige fod med andre private aktører og på samme vilkår, herunder økonomiske og afbestillingsvilkår.









Huslejen


Markedslejen for køkken- og restaurations-/caféområde vurderes til at udgøre ca. 200.000 kr. inkl. varme. Ønsker man som supplement at leje foyerområdet og varetage barsalget vurderes lejen til ca. 420.000 kr. pr. år inkl. varme. Alt i alt ca. 620.000 kr. for køkken, restaurations-/caféområde, foyer-området og barsalg.


Som hjælp til opstarten gives der et nedslag i huslejen på 50% i de første seks måneder af lejeaftalen.




Besigtigelse af lokaler


Besigtigelse af lokaler og markedsdialog foregår den 3. maj kl. 9-10.30. Tilmelding er ikke nødvendig. Man mødes ved caféområdet hvor der vil være en kort besigtigelse af lokalerne og mulighed for at få besvaret spørgsmål. For at stille alle lige svares der ikke på spørgsmål før markedsdialogen.




Ansøgningen


Er du interesseret i at byde på udlejningen, skal du sende en ansøgning


senest d. 30. maj 2023 kl. 12. Ansøgning skal sendes skriftligt til Hørsholm Kommune, Kulturhus Trommen, på mail til asi@horsholm.dk.


Ansøgningen skal være udarbejdet skriftligt. Hele ansøgningen inkl. bilag skal være udarbejdet på dansk, og der skal kunne kommunikeres på dansk. Uanset udfaldet af udlejningen ydes der ingen honorering til ansøgere for udarbejdelse af ansøgninger og efterfølgende opstartsomkostninger. Det skal i ansøgningen klart fremgå, hvem der er den juridiske enhed hos ansøgeren, og som dermed er ansvarlig overfor Hørsholm Kommune.




Udvælgelseskriterier


Der er fastlagt nedenstående udvælgelseskriterier ved behandlingen af ansøgninger og valg af en ny lejer:


- Faste og forudsigelige åbningstider i restaurant/café



- Åbningstider der understøtter arrangementer og aktiviteter i kulturhuset



- Åben café og foyerbar



- Overvejelser om samspil med bymidten/erhvervslivet



- Perspektiver på et kulturhus drevet af og sammen med frivillige



- Bud på husleje



Kommunalbestyrelsen anerkender, at en kommende lejer og restauratør har brug for vide rammer til at drive og udvikle forretningen. Der opsættes ikke betingelser i form af et særligt antal åbningstimer, en bestemt kostpolitik eller lignende.


Kommunen ønsker at finde en lejer, som kan se fordele i et samarbejde med husets aktører, og som kan se et forretningsmæssigt potentiale inden for rammerne af Kulturhus Trommen.


Den vurderede markedsleje er vejledende i forhold til den endelige prisfastsættelse, og interesserede er velkomne til at komme med eget bud på husleje.


Hørsholm Kommune håber at have indgået aftale med den nye lejer senest den 1. september 2023.



Du kan læse om Kulturhus Trommen ved at følge dette link.



Tilgå udbudsmaterialet her




Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00