Naturstyrelsen Vendsyssel udbyder forpagtning af græsningsarealet Kajholm

Information

Offenes Verfahren
15.03.2023 15:13 (GMT+01:00)
29.03.2023 12:00 (GMT+02:00)

Buyer

Naturstyrelsen Vendsyssel Naturstyrelsen Vendsyssel
Sct. Laurentii Vej 148
9990 Skagen
Dänemark
28422865

Closing date has passed.

Short description


14-03-2023


Naturstyrelsen udbyder forpagtning af 7,4 ha græsningsareal ved Kajholm, 9480 Løkken


Forpagtningen udbydes af:


Naturstyrelsen Vendsyssel


Sct. Laurentii Vej 148, 9990 Skagen


Telefonnummer: 21 61 83 04


Kontaktperson: Mads Wilche Skamris


Mail: mawis@nst.dk


1. Beskrivelse af forpagtningen


Arealet er beliggende ved Kajholm, nordvest for Sønder Rubjerg by i Hjørring Kommune, jf. bilag 1.


Arealet omfatter 7,4 ha og ligger i markblok nummer: 547364-65 og bortforpagtes i perioden 01-01-2023 til 31-12-2027. Største delen af arealet ligger i §3-områder. For støtteordningerne se udkast til forpagtningskontakten §9 ”Øvrige Støtteordninger og Tilsagn”.


Arealet skal i den nordlige del afgræsses ekstensivt med kvæg og med kvæg eller hest i den sydlige del. Der må ikke gødskes, sprøjtes eller fortages jordbearbejdning.


Der er adgang for publikum på arealet. En vandrerute krydser arealet to steder, se forpagtningskontraktens kortbilag 3. En del af stiforløbet løber på ydersiden af indhegningen.


Kontrakten løber fra 01-01-2023 til 31-12-2027 og kan eventuelt forlænges med 5 år.


Arealet er beliggende kystnært. Det er derfor sandsynligt, at der kan være forhøjet koncentration af PFAS i græs og/eller vand på arealet, hvilket kan få betydning for mulighederne for at anvende dyr, der har afgræsset arealet i fødevareproduktion samt evt. at anvende indhøstet materiale fra arealet til foder. Der gælder højere indikatorværdier for kvæg til mælkeproduktion og for får til kødproduktion. Der er ikke på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet indikatorværdier for andre typer af dyr som anvendes til afgræsning.


Naturstyrelsen har i samarbejde med Miljøstyrelsen foretaget stikprøver af PFAS-koncentration i græs og vand. Der er primært tale om stikprøver foretaget i november 2022 i et bælte på én km fra havet langs Vestkysten fra Skagen til grænsen og langs den sjællandske vestkyst fra Rørvig til Skælskør. I græsprøver er der fundet PFAS over Fødevarestyrelsens laveste indikatorværdi, som var gældende på prøvetagningstidspunktet for foder/græs til kvæg til kødproduktion, i 55 ud af 60 arealer. Derudover er der undersøgt overfladevand på 47 arealer, her er der fundet PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdi, som var gældende på prøvetagningstidspunktet for vand til kvæg til kødproduktion i 9 af prøverne. Ud over de 60 arealer langs vestvendte kyster er der taget syv referenceprøver på lignende arealer langs den jyske østkyst. På fem af disse syv arealer er der fundet PFAS i græsprøver over Fødevarestyrelsens indikatorværdier. Se hertil bilag 2 ”oversigt over PFAS prøvetagning – græs” og bilag 3 ”oversigt over PFAS prøvetagning- vand”.


Forpagter/dyreholder er ansvarlig for selv at følge med i anvisningerne på henholdsvis Miljøstyrelsens og Fødevarestyrelsens hjemmesider vedr. PFAS-forurening, ligesom forpagter/dyreholder er ansvarlig for at forholde sig til risikoen for at foder/græs på/fra arealet kan indeholde PFAS og de mulige konsekvenser heraf for forpagters/dyreholders drift.


2. Afgivelse af tilbud


Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 4. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 6.


Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.


Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.


På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.


Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.


Tilbudsblanketten skal sendes til vsy@nst.dk.


Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Kajholm” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.


Naturstyrelsen gør opmærksom på, at dyrkningsbegrænsninger og andre særlige forhold i forpagtningskontrakten kan have betydning for dine muligheder for at opnå tilskud til arealerne. Såfremt du planlægger at søge tilskud, herunder grundbetaling, bærer du alene ansvaret for, at støttebetingelserne kan opfyldes. Du opfordres til at undersøge betingelserne for de relevante støtteordninger, og hvorvidt disse kan opfyldes på de forpagtede arealer med de anførte dyrkningsbegrænsninger, evt. med bistand fra din egen rådgiver.


3. Frist for afgivelse af tilbud


Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: vsy@nst.dk eller afleveret på adresse Sct. Laurentii Vej 149, 9990 Skagen senest d. 29. marts 2023 kl. 12.00. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.




Se udbuddet her




Mercell Germany

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 60
Mercell Germany | Askekroken 11, 0277 OSLO, Norwegen