Fremtidens regenerative erhvervs- og mødeturisme

Information

102 - Minor projects
Open procedure
4/5/2023 1:45 PM (GMT+02:00)
4/11/2023 9:00 AM (GMT+02:00)

Buyer

MeetDenmark ? Dansk Erhvervs- og Mødeturisme // CVR:35434062 MeetDenmark ? Dansk Erhvervs- og Mødeturisme // CVR:35434062
Jesper Grenaa
Nørregade 7B
1165 København K
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Det nationale udviklingsselskab MeetDenmark indbyder interesserede leverandører til at afgive et tilbud på udarbejdelsen af en baggrundsrapport og kommunikationsmateriale, som skal bidrage til den regenerative udvikling af dansk erhvervs- og mødeturisme.

Formål med opgave:

Regeneration, som begreb, har allerede vundet indpas inden for flere områder og brancher - f.eks. landbrug, arkitektur, design og ledelse. Inden for turismen er begrebet dog stadig relativt nyt og betragtes af flere som et uhåndgribeligt buzzword. Med et stigende fokus på, at turismen, og særligt erhvervs- og mødeturisme, i fremtiden skal være en katalysator for en positiv samfundsudvikling, vurderer MeetDenmark, at det vil være værdifuldt at få analyseret, hvordan en regenerativ omstilling kan se ud inden for forretningsområdet.

På denne baggrund ønsker MeetDenmark at få udarbejdet en baggrundsrapport, som skal give overblikket over, hvordan der på nuværende tidspunkt arbejdes med det regenerative inden for erhvervs- og mødeturismen, samt hvad der skal til for, at branchen kan tage det næste skridt. Derudover skal der udarbejdes kommunikationsmateriale, som skal gøre projektets indsigter mere tilgængelige for erhvervet.

Opgavens tre leverancer:

Baggrundsrapport:

Udarbejdelse af en baggrundsrapport, som både skal indeholde en kortlægning af igangværende regenerative aktiviteter inden for erhvervs- og mødeturismen samt en potentialeanalyse, som synliggør nye muligheder inden for området. Målgruppen for baggrundsrapporten er både MeetDenmark og de danske destinationsselskaber, som skal bruge indsigterne i deres fremadrettede arbejde med at udvikle de lokale partnere.

Kommunikationsmateriale:

Udvikling af relevant kommunikationsmateriale, som formidler de vigtigste indsigter fra baggrundsrapporten til de danske erhvervsturismevirksomheder. Kommunikationsmaterialet skal inspirere flere aktører til at komme med på rejsen og igangsætte regenerative aktiviteter.

Præsentation og udbredelse af viden:

Den valgte leverandør skal forberede og gennemføre to oplæg, som folder de vigtigste resultater fra baggrundsrapporten ud og giver en introduktion til kommunikationsmaterialet.

Flere informationer om opgaven, herunder budget, tidsramme og formelle krav ift. tilbudsprocessen kan findes i den fulde markedsafsøgning. Spørgsmål til markedsafsøgningen kan stilles skriftligt til projektleder Jesper Grenaa pr. e-mail (jgr@woco.dk) til og med den 04. april 2023. Alle spørgsmål og svar vil blive anonymiseret og offentliggjort her på udbud.dk.

Opgaven gennemføres i regi af projektet: Kickstart Dansk Turisme 2.0., som støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Files (click "Show interest" to get access)

Name Size
Markedsafsøgning fremtidens regenerative møde-og erhvervsturisme.pdf 232 KB
Spørgsmål og svar_05-04-2023.pdf 159 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00