Salg af erhvervsgrunde beliggende ved Ejnar Jensens Vej i Rønne

Information

Open procedure
10/27/2022 3:18 PM (GMT+02:00)
11/25/2022 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Denmark
26696348

Closing date has passed.

Short description



Salg af erhvervsgrunde – offentligt udbud.


Økonomi- og Klimaudvalget har besluttet at afholde offentligt udbud på erhvervsarealerne dækkende del af matr.nr. 19m, Knudsker beliggende Ejnar Jensens Vej 4 samt matr.nr. 19fg, Knudsker beliggende Kanegårdsvej 26 i Rønne. Arealerne sælges samlet.


Grundarealet beliggende matr.nr. 19m, Knudsker er foreløbig opmålt til ca. 38.720 m². I forbindelse med salg af arealet, vil der blive foretaget en endelig opmåling af dette. Grundarealet beliggende matr.nr. 19fg, Knudsker udgør 2.080 m², og er registeret som fredskov.


Det samlede areal som sættes til salg udgør ca. 40.800 m², afgrænset af rød streg på figur 1.



Lokalplan for området


Begge arealer er beliggende i byzone, og er omfattet af Kommuneplan 101.B.52 ”Kanegårdsvej” og 101.E.14 ”Sandemandsvej, Lillevangsvej, Rabekken” samt Lokalplan 007 ”For et erhvervsområde ved Lillevangsvej i Rønne”. Lokalplan 007 ”For et erhvervsområde ved Lillevangsvej i Rønne” muliggør etablering af både traditionel erhvervsvirksomhed, lager og detailhandelsvirksomhed (for større varegrupper) i området.


I lokalplanen er der på matr.nr. 19m, Knudsker udlagt et beplantningsbælte i den nordlige ende af arealet, som i dag betegnes ”Skoleskoven”, idet arealet er beplantet med træer i forbindelse med projektet ”Genplant planeten”. Derudover går ”Den Grønne Ring” gennem begge matrikler.


Der vil i forbindelse med salget blive tinglyst en deklaration, der sikrer offentlighedens adgang til ”Den Grønne Ring”.


Af bilag 1 fremgår deklarationen, og hvor ”Den Grønne Ring” er placeret i forhold til de to matrikler.



Forsyning


Køber betaler tilslutnings-/byggemodningsbidrag til forsyningsselskaber vedrørende el, vand og varme i henhold til enhver tid gældende betingelser/vedtægter og takster på byggetidspunktet.



Drikkevand


Området rummer særlige drikkevandsinteresser. Dette kan medføre begrænsninger i forhold til den virksomhed, der kan udøves på området. For nærmere oplysninger kan der tages kontakt til kommunens ”drikkevandsmyndighed”.



Jordbundsforhold


Sælger er uden ansvar for jordens beskaffenhed. Hvis der i forbindelse med opførelse af nyt byggeri kræves pilotering/ekstra fundering betales samtlige udgifter af køber.



Jordforening


Bornholms Regionskommune har ikke registreret forurening eller mistanke om forurening på matr.nr. 19m. Matriklen har været kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Efter ændrede matrikelgrænser mellem matrikel 19m og 19eø er grunden d. 6. oktober 2022 udgået af kortlægning, da der ikke er mistanke om jordforurening indenfor den i dag eksisterende matrikel 19m. Jordbunken, som ligger på matrikel 19m, er højst sandsynligt overskudsjord fra bygningsudvidelsen på matrikel 19eø. I forbindelse med en jordbundsundersøgelse i dette område vil det, uden at det er et krav, være hensigtsmæssigt at undersøge jordbunkerne for 3 de forureningsstoffer, man vil kunne forvente på en grund, hvor der har været maskinfabrik med svejseværksted.



Arkæologi


Det udbudte område er screenet for arkæologi ved en forundersøgelse i oktober 2022, og det kan i den forbindelse oplyses, at det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en hovedundersøgelse.



Købstilbud


Der modtages bud på minimum 116 kr. pr. m² ekskl. moms for matr.nr. 19m, Knudsker, beliggende Ejnar Jensens Vej 4, Rønne. Der modtages bud på minimum 60 kr. pr. m² ekskl. moms for matr.nr. 19fg, Knudsker, beliggende Kanegårdsvej 26, Rønne.


Interesserede købere skal senest og inden den 25. november 2022 kl. 12.00 skriftligt have afgivet tilbud på vedhæftede tilbudsblanket, som indsendes til Koebogsalg@brk.dk eller indsendes til Køb og Salg, Fabriksvej 31, 3700 Rønne, Mrk.: ”Købstilbud Ejnar Jensens Vej 4”.


Spørgsmål vedrørende udbuddet kan rettes til afdelingsleder Ann Juul Nielsen på telefon 3018 2199.




Se udbuddet her





Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00