38 byggegrunde på Høgshøjvej i Spentrup

Information

Procurement plan
Open procedure
8/26/2022 9:21 AM (GMT+02:00)

Buyer

Randers Kommune Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers
Denmark
29189668

Short description


Randers Kommune planlægger følgende udbud for ultimo 2022.



Spentrup ligger skønt placeret mellem land og by. Der er 14 km til motorvejen og 10 km til Randers midtby.


Høgshøjvej er en fortsættelse af et veletableret parcelhuskvarter, som ligger på den modsatte side af Birke Allé. Her er der gode udenomsarealer, og udstykningen ligger tæt på skole, børnehave, idrætshal og indkøbsmuligheder i Spentrup by.


Lokalplan 535 - boligområde ved Høgshøj i Spentrup

Etape 2 ligger i delområde 1 i lokalplan 535. Grundene bliver udstykket med grundstørrelser på mindst 750 m2. Se kortbilag 2 i lokalplanen for den retningsvisende udstykningsplan over området.


Der gøres særskilt opmærksom på, at den gang- og cykeltunnel under Birke Allé, der er nævnt i lokalplan 535, bliver erstattet af en krydsningshelle med tilhørende støjsluser ud for boligområdet på Bisagervej.


Tidshorisont for byggemodning

Byggemodningen er sat i gang i 1. kvartal 2022. Den forventede tidshorisont på byggemodning er 4-5 måneder.


Når byggemodningen er færdig, skal salgsvilkår og mindstepris på grundene til politisk behandling. Processen ved den politiske godkendelse tager ca. 2 måneder.


På baggrund af ovenstående foreløbige tidshorisont estimeres det, at grundene bliver sat til salg i offentligt udbud ultimo 2022.


Proces ved salg af grundene

Når kommunen udbyder fast ejendom, herunder byggegrunde i nye udstykninger, skal der indledningsvis gennemføres et offentligt udbud. Det vil sige, at alle grunde udbydes til salg i en 4 ugers periode. Her har alle har mulighed for at byde ind med købstilbud. Der kan bydes på op til 5 grunde i prioriteret rækkefølge, og der skal bydes udbudsprisen eller mere. Når udbudsperioden er slut, vil alle de indkomne bud blive gennemgået, og grundene sælges i forlængelse det offentlige udbud til højestbydende.


De byggegrunde, der ikke er solgt i udbudsperioden, ligger til almindeligt salg på vores hjemmeside efterfølgende.


Det er ikke muligt at reservere byggegrunde, inden det offentlige udbud er gennemført.


Spørgsmål til grundene

Vi kan på nuværende tidspunkt desværre ikke svare på spørgsmål om priser. Det skyldes, at byggemodningen samt den politiske proces med godkendelse af salgspriser først skal være afsluttet.


Det er heller ikke muligt at reservere grundene.


Vi vil løbende opdatere hjemmesiden, og vi opfordrer til, at du tilmelder dig til at abonnere på nyt fra grundsalg.


Telefonisk kontakt om byggeri

Hvis du har spørgsmål til lokalplanen og herunder konkrete spørgsmål til byggeri i området, er du meget velkommen til at kontakte Byggesag.


Telefon: 8915 5100. Der er telefontid mandag-fredag ​​kl. 09.00-11.00.



Opdateret 09.06.2022


Hvem kan købe?


Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.


Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.




Se det kommende udbud her




Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00