Forpagtning af landbrugsjord ved Hald Hovedgård, 8800 Viborg

Information

Open procedure
6/29/2022 4:06 PM (GMT+02:00)
7/15/2022 12:00 AM (GMT+02:00)

Buyer

Naturstyrelsen Kronjylland Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7, Fussingø
8920 Randers NV
Denmark
28422717

Closing date has passed.

Short description

28-06-2022



1. Beskrivelse af forpagtningen
Arealet omfatter ca. 80 hektar finsandet landbrugsjord i omdrift.
Beliggende ved Hald Sø, syd vest for Viborg.
Ca. 2/3 af arealet kan markvandes fra egen boring.
Arealet er autoriseret til økologisk drift.
Arealet har en High-Nature-Value score mellem 1 og 2.
Arealet egner sig til dyrkning af korn, bælgplanter og grønsager i sædskifte.
Arealet må ikke:
* Gødskes med handelsgødning eller sprøjtes

Forpagter har ansvaret for at vurdere omfanget af støtteberettiget areal. I 2021 har for ca. 82 ha været ansøgt om grundbetaling.
Betalingsrettigheder følger arealet.

Kontrakten løber i 5 år fra 01-01-2023 til 31-12-2027 Kontrakten kan forlænges én gang for yderligere 5 år efter nærmere aftale. I kontraktperioden kan forpagter og bortforpagter opsige kontrakten med 3 måneders varsel til ophør den 31. december i det pågældende kalenderår.

2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående areal på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.

Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK og den samlede årlige pris for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver

Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til
Naturstyrelsen Kronjylland
Vasevej 7, 8920 Randers NV
Eller via mail til kjy@nst. dk
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af landbrugsarealer ved Hald Hovedgård” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.


3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: Obfuscated Email eller pr. post på Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV senest d. 15. juli. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.


De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.


4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.

Naturstyrelsen kan afvise dit tilbud, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.


5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.


6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2.


7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.



Se udbuddet her






Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00