Pulje - Sundhedsfremme og sygdoms­forebyggelse 2021 - genopslag tobaksforebyggelse

Information

Not applicable
4/9/2021 9:25 AM (GMT+02:00)
4/28/2021 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Denmark
12070918

Closing date has passed.

Short description




Sundhedsfremme og sygdoms­forebyggelse 2021 - genopslag tobaksforebyggelse





Pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2021 (sundhedsfremmepuljen) blev slået op i november 2020. Indsatsområdet tobaksforebyggelse og monitorering bliver nu genopslået.



Sundhedsstyrelsen inviterer hermed til at ansøge om midler til konkrete indsatser og aktiviteter inden for tobaksforebyggelse, som beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen, under Pulje til sundhedsfremme og sygdoms­forebyggelse (Sundhedsfremmepuljen) 2021.


Ansøgning, inkl. budgetskemaer, skal sendes på e-mail og være Sundhedsstyrelsen i hænde senest onsdag den 28. april 2021 kl. 12.00.


Midlerne vil blive udmøntet til indsatser inden for følgende område:



1. Tobaksforebyggelse


Der er ca. 1 mio. kr. til fordeling i 2021 under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, at nedenstående generelle vurderingskriterier, betingelser for tilskud og formelle krav til ansøgningen er opfyldt samt at de(t) forslåede projekt(er) er inden for kravene i aktivitetsbeskrivelsen. Der er link til aktivitetsbeskrivelsen nederst på siden.



Generelle vurderingskriterier


Der vil for hvert område blive lagt vægt på, at de modtagende foreninger/organisationer har den fornødne kapacitet og faglighed til at gennemføre de ansøgte aktiviteter.


Det gælder for alle de prioriterede indsatsområder, at aktiviteterne ønskes så vidt muligt løst samlet af en eller få foreninger/organisationer for at opnå bedst mulig national sammenhæng og sikre en tilstrækkelig faglig kvalitet og volumen i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser; jf. ligeledes nedenstående krav om, at ansøgere i deres generelle virke følger eller støtter Sundhedsstyrelsens overordnede udmeldinger, anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.


Der vil blive lagt vægt på, at ansøger har beskrevet konkret indhold af foreslåede initiativer og indsatser. Det vil blive vurderet positivt, hvis der foreligger andre finansieringskilder.


Projektet skal leve op til kravene i aktivitetsbeskrivelsen for at komme i betragtning.



Generelle betingelser for tilskud under Genopslag af ”Tobaksforebyggelse” under Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse


For at modtage midler fra Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal ansøgende foreninger/organisationer leve op til nedenstående betingelser.


Private foreninger/organisationer med et non-profit og ikke kommercielt sigte kan komme i betragtning til at modtage tilskud. De modtagende foreninger/organisationer skal være private/selvejende.


Det er endvidere en forudsætning, at støttemodtagerne har et formål om forebyggelse og sundhedsfremme i deres vedtægter og/eller generelle virke, og at modtagernes aktiviteter følger eller støtter Sundhedsstyrelsens overordnede udmeldinger, anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.


Foreningen/organisationen skal:


  • Have udpeget en juridisk ansvarlig for foreningen/organisationen.
  • Have eksisteret i mindst to år (afsluttede reviderede regnskaber).
  • Have en omsætning på mindst 25.000 kr. i senest afsluttede årsregnskab.
  • I sin hovedvirksomhed have aktiviteter i mindst tre ud af fem regioner.
  • Være landsdækkende eller have et nationalt sigte, hvilket skal fremgå af foreningen/organisationens vedtægter.
  • Arbejde med danske forhold og have adresse i Danmark.








Der gives tilskud til konkrete aktiviteter. Hvis der er tale om tilskud til rådgivnings- og sparringsfunktioner mv., skal disse stilles gratis til rådighed for alle borgere, uanset bopæl. Projektet skal være landsdækkende.


De formelle krav til ansøgningsformat og -frist skal overholdes for, at ansøger kan komme i betragtning til tildeling. Se mere herom nedenfor samt i ”Vejledning til ansøgning af Pulje til sundhedsfremme og sygdoms­forebyggelse 2021”.


Der udmøntes ikke midler til følgende:


  • lokale projekter
  • initiativer såsom væresteder, konferencer eller stævner
  • privatpersoner
  • kommercielle virksomheder
  • myndigheder









Se opslaget her




Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00