Introduktionskursus til bæredygtigt byggeri

Information

Open procedure
12/16/2019 3:54 PM (GMT+01:00)
1/13/2020 12:00 AM (GMT+01:00)

Buyer

BD BYG FYN BD BYG FYN
Anderupvej 5
5270 Odense N
Denmark
36259205

Closing date has passed.

Short description


Vækstrettet Kompetenceudvikling – Byggeri
Kompetenceforløb vedr. introduktion til bæredygtigt byggeri



Baggrund

BYG FYN har fået midler fra EU’s Socialfond til projektet ”Vækstrettet Kompetenceudvikling”. Projektet har til formål at formidle kompetenceudviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.
Som led i projektet ønsker BYG FYN at facilitere en række fællesforløb, som imødekommer den efterspørgsel, erhvervet har.
Tanken er, at alle interesserede virksomheder skal kunne deltage i fællesforløbene. For SMV-virksomheder vil der være mulighed for økonomisk støtte fra projektet svarende til ca. 50% af kursusprisen.



Introduktionskursus til bæredygtigt byggeri.
BYG FYN vurderer, at der i branchen er behov for korte kurser, hvor deltagerne kan få viden om bæredygtigt byggeri. BYG FYN ønsker derfor at indgå et samarbejde med en kursusleverandør, som kan tilbyde at arrangere og gennemføre et introduktionskursus.
Introduktionskurset skal give deltagerne overbliksviden om bæredygtigt byggeri. Der skal undervises i de mest anvendte begreber og metoder samt viden om de mest anvendte mærkningsordninger og certificeringsordninger. Der skal indgå en demonstration af / et eksempel på moderne bæredygtig arkitektur og byggeteknik, hvor der er anvendt en høj grad af cirkulær tænkning.
Kurset skal desuden give deltagerne en merkantil vinkel, med viden om cirkulære forretningsmodeller og det hastigt voksende marked for produkter og ydelser til bæredygtigt byggeri.



Kravsspecifikation
Kurset skal have en varighed på 1 kursusdag, og give deltagerne en kvalificeret indføring i bæredygtigt byggeri, herunder viden om primære indholdselementer og begreber som:


• Forskelle på traditionelt og bæredygtigt byggeri


• Værktøjer til dokumentation


• De mest anvendte certificeringsordninger og forskellen på dem


• Bæredygtige byggematerialer og kravene til dem


• Markedet for afsætning af ydelser og produkter til bæredygtigt byggeri


• Cirkulære forretningsmodeller.


• Demonstration/gennemgang af showcase



Mål med opgaven
Med regeringens mål for nedbringelse af CO2-udledningen med 70% i 2030, skal byggebranchen opstille konkrete løsninger i et kapløb mod tiden. I løbet af ganske få år vil markedet ændre sig radikalt, hvor der skal konkurreres på grønne produkter og løsninger. Imidlertid kan det være svært og uigennemskueligt at klarlægge hvad der kræves for at kunne levere til, og deltage i markedet for bæredygtigt byggeri.
Kurset ”Introduktion til bæredygtigt byggeri” skal give deltagerne et overblik over bæredygtigt byggeri og dets vigtigste bestanddele.



Målgruppe
Kurset skal henvende sig til bygherrer, rådgivere, entreprenører eller leverandører til byggebranchen, som gerne vil have et hurtigt overblik over bæredygtigt byggeri og dets indholdselementer.



Andre forhold
På baggrund af de indkomne tilbud, udvælger BYG FYN den ønskede kursusleverandør. Tildelingskriteriet vil være bedst kvalitet til prisen.
Det skal fremgå af tilbuddet, hvem der vil deltage som undervisere, og undervisernes kvalifikationer og erfaring skal dokumenteres i form af CV eller tilsvarende.
Der indgås en samarbejdskontrakt med den valgte leverandør. I kontrakten reguleres bl.a. tilmeldingsfrist, mindste deltagerantal og rammer for afviklingen.
Den valgte leverandør forpligter sig til at inkludere følgende formulering i egen markedsføring, herunder på webside:
”OBS! Små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har mulighed for at få dækket op til halvdelen af prisen gennem EU-projektet, Vækstrettet Kompetenceudvikling. Kontakt forretningsudvikler Birgitte Junge ved BYG FYN på tlf. 24 47 28 79 eller bsju@erhvervshusfyn.dk inden du tilmelder dig kurset for at høre mere om dine muligheder for medfinansiering”.


BYG FYN tilbyder at medvirke til at markedsføre kurset, ligesom BYG FYN står for afklaringen af støttemuligheder gennem Projekt Vækstrettet Kompetenceudvikling.
I tilfælde af, at der ikke opnås tilstrækkeligt deltagerantal, ydes der ikke kompensation til leverandøren.
I det omfang, der er efterspørgsel, vil kurset kunne gentages i samarbejde med Projekt Vækstrettet Kompetenceudvikling i perioden frem til den 1/6 2021. Efter projektperiodens udløb kan den valgte leverandør frit udbyde kurset på markedsvilkår.



Forventet afholdelsestidspunkt
Kurset ønskes afholdt i foråret 2020. Datoen fastsættes i samarbejde med BYG FYN.
Kurset ønskes afholdt på Fyn.



Budgetramme
BYG FYN ønsker oplyst en pris svarende til et maksimum antal deltagere på 25 og et minimum antal deltagere på 14.
I prisen skal indregnes forplejning i form af morgenkaffe med rundstykke, frokost og eftermiddagskaffe med kage.



Tilbudsfrist 13. januar 2020



Kontaktperson hos BYG FYN
Birgitte Junge
bsju@erhvershusfyn.dk
tlf. 24 47 28 79



Indsendelse af tilbud
Skal ske på mail til bsju@erhvervshusfyn.dk


Yderligere oplysninger om projekt Vækstrettet Kompetenceudvikling


https://bygfyn.dk/vaekstrettet-kompetenceudvikling/



Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00