Short description
Udbuddet omfatter vinduespolering i bygninger på Københavns Universitet under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Bygningerne er lokaliseret på henholdsvis Nørre Campus og Frederiksberg Campus og omfatter bl.a. Panum komplekset, Mærsk Tårnet, Teilum Bygningen, Universitetsparken 2-4 og dele af Frederiksberg Campus samt Medicinsk Museion og udgør ca. 300 000 etagemeter (anslået og med forbehold). Den komplette oversigt over omfattede lokationer bygninger fremgår af Kontraktbilag 3B: Omfattede lokationer og bygninger. Opgaven omfatter indvendige og udvendige facadeglas, internt glas, tagvinduer, rytterlys, indgangspartier mv. i komplekse bygninger. Indvendig vinduespolering udføres blandt andet i dyrestalde, GMO-laboratorier, dissektionsområder, retsmedicinsk mm., hvor der er særlige instruktioner og regler for beklædning, værnemidler, udstyr, karantæneregler mv. Kontraktbilag 3: Kravspecifikation indeholder en uddybende beskrivelse af den udbudte ydelse.