Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på
anskaffelse af anlæg til knusning af brokker til KMC Nordhavn.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning driver ved
KMC Nordhavn et depot for forurenet jord i Nordhavnen. På depotet er anlagt et
jordkarteringsanlæg, hvor man frasorterer brokker fra den modtagne jord.
KMC Nordhavn ønsker som supplement til
jordkarteringsanlægget at anskaffe sig et knuseanlæg, der kan nedknuse tegl og
betonbrokker, så det som genbrugsballast kan anvendes til etablering af
køreveje på depotet.
Anlægget skal være transportabelt, idet det skal kunne
læsses på en ophalervogn med wirehejs og anvendes af Teknik- og
Miljøforvaltningen til kommunale nedknusningsopgaver andre steder i kommunen.