For at sikre en god kvalitet – kombineret med konkurrencedygtige priser til gavn for vores beboere, udbydes istandsættelse af afdelingernes flytteboliger på basis af en 2-årig aftale, med option på 2 x 12 måneders forlængelse. Kontraktopstart forventes at blive 1. august 2015.
Arbejdet omfatter maler-, gulv- og rengøringsarbejde ved istandsættelse af boliger ved fraflytning, og udbydes i offentlig licitation – fordelt på 3 delaftaler.
Dyvekevænget er en nyere bebyggelse, etageejendom i 5 – 6 etager, som består af 140 boliger. I nabolaget ligger Remisevænget Øst, Nord og Vest.
Remisevænget Øst består af 756 boliger i etageejendomme i 5 etager. Remisevænget Nord er etageejendom i 5 og 8 etager, som består af 478 boliger. Remisevænget Vest består af 2-etagers rækkehuse med 266 boliger.
Der afholdes besigtigelse tirsdag den 28. april 2015 kl.10.00. Det er et krav i forbindelse med at afgive tilbud, at tilbudsgiveren har været tilmeldt og deltaget i besigtigelsen. Tilmelding skal ske inden besigtigelsen via udbudsportalen.