Nærværende udbud omfatter:
- Forskellige typer mobilt ANPG udstyr (kameraer mv.)
- Forskellige typer intelligent, stationært ANPG udstyr, der kan kommunikere over GSM-nettet (kameraer, beslag, kabler mv.)
- Tilhørende programmel, herunder særligt et back office system (BOF) til analyse af data fra ANPG udstyret
- Dokumentation
- Montering og installation
- Uddannelse
- Diverse tilknyttede konsulentydelser, herunder vejledning i integration til politiets andre systemer
- Vedligeholdelse og support (inkl. vask af kameraer)
Kontrakten omfatter en initial leverance i et indledende projekt for dansk politi med mulighed for efterfølgende tilkøb på tilsvarende vilkår.
Rigspolitiet vil selv tilvejebringe den it-infrastruktur, som dansk politi skal anvende til kommunikation mellem ANPG-systemets enkelte dele.
Integrationen af ANPG med politiets øvrige systemer herunder Bifrost varetages af Rigspolitiet ud fra ANPG-leverandørens vejledninger. Bifrost er en løsning til kommunikation, navigation mv. i politiets køretøjer.