NaturErhvervstyrelsen skal have implementeret Prophix budgetsystem.
NaturErhvervstyrelsen udbyder konsulentbistand i form af teknologispecifikke it-kompetencer på timebasis, til teknisk installation og forretningsmæssig opsætning af Prophix´ modul til finansiel budgetting. Opgaven indebærer bl.a. foranalyse af behov for finansiel budgettering, herunder formulering af forretningsmæssige behov og gennemgang af datakvalitet.
Opgaven indebærer også, teknisk installation og opsætning af Prophix i NaturErhvervstyrelsens driftsmiljø på baggrund af gældende licenser. Herunder systemintegration ift. resultat af foranalysen, datakonvertering fra Civitas Budgetsystem til Prophix, tilrettelæggelse af workflow, udformning af dataviews og diverse skabeloner.
Tilbudsgiver skal forestå uddannelse af brugere og foretage test, herunder sikre overdragelse og dokumentation af Prophix-installationen til NaturErhvervstyrelsens godkendelse. Dette skal ske da efterfølgende support ikke er en del af opgaven
Endelig skal tilbudsgiver sørge for den nødvendige tilpasning af kuber til brug for analyser og rapporter ift. Prophix budgetløsning samt redigere eksisterende TARGIT-rapporter og analyser ift. nye kuber.
Udover implementering af finansiel budgettering, ønskes option på levering af yderligere klippekort af 50 konsulenttimer for tilretninger og lign., samt option på senere implementering af f.eks. lønmodul, modul til investeringer/anlæg og modul til omkostningsfordeling.
NaturErhvervstyrelsen ser gerne at kontrakten indgås medio februar og at opgaven afsluttes ved udgangen af april 2014.