I medfør af udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 foretager Frederiksberg Kommune et begrænset udbud af rammeaftaler om vedligeholdelsesopgaver og mindre om-, til- og nybygninger i fagentreprise. Udbudsbekendtgørelsen er afsendt til EU Tidende den 22-05-2013.
Frederiksberg Kommune ønsker at indgå parallelle rammeaftale om fagentrepriser for vedligeholdelsesopgaver og mindre om-, til- og nybygninger på kommunens ejendomme, beliggende hovedsageligt i Frederiksberg Kommune. Med kommunens ejendomme menes ejendomme, som kommunen lejer og ejer. Tilsammen udgør ejendommene ca. 416.000 m2 fordelt på store og små bygninger, til brug for bl.a. daginstitutioner, skoler, beboelse, plejehjem, idrætsanlæg, kontorer og bygninger til klubtilbud og kulturelle formål.
Rammeaftalerne opdeles i 8 fagentrepriser:
· Murerarbejder,
· Tømrer- og snedkerarbejder,
· Malerarbejder,
· El-arbejder,
· Tagarbejder,
· Blikkenslagerarbejder,
· VVS-arbejder og
· Ventilationsarbejder
Planlægning af konkrete opgaver under de udbudte rammeaftaler forestås af FK Ejendom, der er den afdeling i Frederiksberg Kommune, der administrerer kommunes ejendomme.
De udbudte rammeaftaler indgås i tillæg til eksisterende aftaler for vedligeholdelse, der er indgået for:
· Kloak
· Elevatorservice
· Servicering af særlige anlæg
· Graffitiafrensning
Frederiksberg Kommune er berettiget men ikke forpligtet til at benytte rammeaftalerne. Hvor kommunen finder det hensigtsmæssigt, kan kommunen således vælge en anden tildelingsmåde.