Københavns Kommune ønsker at udbyde management konsulentydelser (projekter der overstiger 500.000 kr.) og dermed indgå en fælles obligatorisk indkøbsaftale for dette område.
Københavns Kommune vil gerne indgå i dialog med leverandørmarkedet i forhold til det forekommende konsulentudbud, samt inddrage de forskellige brancher i udbudsprocessen.
Der ønskes at skabe et paradigme, for hvordan konsulentudbud skal gennemføres. I hele udbudsprocessen vil vi indgå en webbaseret offentlig/privat dialog, hvor markedet kan komme med input samt stille kritiske spørgsmål til udbudsmaterialet. Det vil forhåbentligt resultere i øget konkurrence, samt et udbudsmateriale som markedet kan honorerer.
Link til offentlig/privat dialog (opstart forventes den 19. december 2012):
http://offentligprivatdialog.dk/koebenhavnskommune/ide-udbud/managementkonsulenter
Managementkonsulentydelser dækker bl.a. over strategi og forretningsudvikling, organisationsudvikling og HR. Københavns kommune omsætter ca. for 115-150 mio. kr. årligt, hvor 2/3 af Københavns Kommunes indkøb vedrører projekter over 500.000 kr..
Endvidere vil der blive afholdt kick off møde med markedet den 5. december 2012 kl. 10-12.30 samt dialogmøde med markedet onsdag den 19. december kl. 10-12 på Københavns Rådhus.