Lyhyt kuvaus
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på kørsel med skolemad fra EAT's centralkøkken til de skoler i Københavns kommune som er tilmeldt den kommunale skolemadsordning.
Ordregivers krav til kontraktvilkår fremgår af kontraktudkastet (bilag A), mens kravene til ydelsen er detaljeret beskrevet i den tekniske specifikation (bilag 1). Derudover er der vedlagt en liste over de skoler som i øjeblikket er tilmeldt skolemadsordningen inklusive et kort over disses lokationer, samt en oversigt over leveringsmængderne af kasser med skolemad som har været leveret i perioden oktober - december 2025 (bilag 6).
Ordregiver ønsker at indgå kontrakten med én tilbudsgiver – Leverandøren. Derudover vil der blive indgået en forsyningssikkerhedsaftale med en tilbudsgiver, der skal fungere som forsyningssikkerhedsleverandør, såfremt kontrakten med Leverandøren ophører f.eks. ved gensidig opsigelse, ophævelse eller andre forhold som bringer parternes kontraktforhold til ende. Den tilbudsgiver der evalueres til laveste bud, efter den vindende tilbudsgiver, tildeles forsyningssikkerhedsaftalen. Se hertil bilag F.