Lyhyt kuvaus
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på indgåelse af rammeaftale på levering og servicering mv. af træningsmaskiner. Ved træningsmaskiner forstås i denne sammenhæng cardiomaskiner (f.eks. løbebånd, motionscykler, romaskiner mv.) og styrkemaskiner (f.eks. benpres, brystpres, lat pull-down, kabelmaskiner mv.) til indendørs brug.
Rammeaftalen omfatter således ikke øvrigt træningsudstyr såsom håndvægte, bænke, vægtstænger, kettlebells, bolde, elastikker, måtter eller lignende udstyr, idet dette er dækket af en særskilt rammeaftale.
Træningsmaskinerne skal kunne anvendes af en bred vifte af brugere, herunder unge, voksne, ældre samt personer med funktionsnedsættelser. Træningsmaskinerne skal derfor være egnet til forskellige formål såsom motion, styrketræning, sundhedsfremme og genoptræning, og de skal kunne indstilles og justeres, så det imødekommer forskellige brugerbehov og funktionsniveauer.
Rammeaftalen omfatter endvidere tilhørende ydelser i form af levering, indbæring og opsætning af maskinerne samt service og reparation, således at træningsmaskinerne til enhver tid fremstår sikre, funktionsdygtige og egnede til formålet.