Rammeaftalerne omfatter levering af håndværkerydelser til alle af BIOFOS' (Ordregiver) adresser. Rammeaftalerne omfatter følgende håndværksmæssige delaftaler:
- Delaftale 1: Bygningsmaling
- Delaftale 2: Bygningsporte (ind- og udvendige)
- Delaftale 3: Ventilation, inkl. service og filtre
- Delaftale 4: Grovesmede
- Delaftale 5: Smedearbejde
- Delaftale 6: Tømrer
- Delaftale 7: VVS/Blikkenslager
- Delaftale 8: EL
- Delaftale 9: Teknisk isolering
- Delaftale 10: Sandblæsning
- Delaftale 11: Grave- og skærearbejder, belægningsarbejder samt kloakarbejder
Opgaverne er mere detaljeret beskrevet i bilag 6 – ”Kravspecifikation”.
For delaftalerne 5. Smedearbejde og 8. EL indgås aftaler med to leverandører i en prioriteret rækkefølge. Tilbudsgiveren med den laveste pris bliver primær leverandør, mens tilbudsgiveren med den næstlaveste pris bliver sekundær leverandør. Hvis den primære leverandør ikke kan levere en vare eller tjenesteydelse, overgår ordren til den sekundære leverandør.
For alle øvrige aftaler indgås én aftale med én leverandør.
Rammeaftalen fastlægger de maksimale timepriser, som kan faktureres for Arbejder udført under Rammeaftalen.
BIOFOS trækker på Rammeaftalen efter behov.