Udbuddet vedrører indsamling og transport af restaffald og emballage i Skanderborg og Odder kommuner. Udbuddet omfatter ikke indsamling på Tunø.
Indsamlingen af dagrenovation er opdelt i følgende ordninger:
- Indsamling af restaffald (Delaftale 1)
- Indsamling af emballage (Delaftale 1)
- Indsamling af restaffald og emballage fra containere og nedgravede containere. (Delaftale 2).
Indsamlingsordningerne omfatter i alt ca. 60.000 opsamlingsenheder med i alt ca. 1.220.000 årlige tømninger hvoraf ca. 5000 tømninger foretages på delaftale 2.
De konkrete aftaler om beholdere, tømningsfrekvenser, beholderplacering mv. aftales mellem Renosyd og kunderne afhængigt af behov.